ForsideSundhedSundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjer: Børn med løbende næse må gerne komme afsted

Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjer: Børn med løbende næse må gerne komme afsted

Dagtilbud og skoler er i denne uge begyndt på den gradvise og kontrollerede åbning. I den forbindelse udsendte Sundhedsstyrelsen i starten af denne uge vejledninger til dagtilbud, skoler og fritidsordninger samt ungdoms- og voksenuddannelser.

Nu har Sundhedsstyrelsen udsendt en opdatering af retningslinjerne. Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.


I opdateringen præciseres det bl.a., at aktiviteter og undervisning skal foregå udendørs, når det er muligt, samt særlige forholdsregler i forhold til rengøring af toiletter og legetøj, både indenfor og udenfor samt rengøring af brugt service.


Opdateringer henvendt børn og forældre
Det er også præciseret, at en stoppet eller løbende næse uden andre symptomer på COVID-19 ikke er typisk for COVID-19, og at det i sådanne tilfælde ikke er sandsynligt, at personen er smittet med COVID-19.

Vejledningerne er også opdateret i forhold til regeringens beslutning om, at børn, der bor i hustand med en person, der er påvist med COVID-19, ud fra et forsigtighedsprincip ikke skal komme i dagtilbud/skole.

Derudover er der tilføjet en udvidet beskrivelse af, hvordan man skal forholde sig, hvis man har børn i en særlig risikogruppe.

Børnelæger i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en detaljeret beskrivelse af børn i risikogrupper, som også skal holde sig hjemme.


Opdateringer henvendt ledere og personale
For ansatte i en særlig risikogruppe beror beslutningen om fremmøde på arbejdspladsen på en konkret og individuel vurdering af leder og medarbejderen. 

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde. For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde på en skole, ligesom pårørende til personer i risikogruppen ikke skal sygemeldes eller have særlige hensyn.

Sundhedsstyrelsen opfordrer generelt til, at alle fortsat overholder de særlige forholdsregler om håndvask, host og nys i ærmet, og at alle er opmærksomme på at holde god afstand til hinanden.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER