Lokalhistoriske filmklip fra hele Jammerbugten kan ses gratis på nettet

Brovst Skole i 1950.

Nu kan du se video fra opførelsen af Brovst Skole i 1950, opbygningen af Aggersundbroen i 1942 og masser af andre lokalhistoriske videoklip fra hele Jammerbugten og omegn.

De gamle filmklip er blevet digitaliseret og samlet gennem projektet ”Danmark på film”.

-- annonce ---


Her er det videoen Første dag på Brovst Skole:


“Danmark på film” er en webportal på Det Danske Filminstituts streamingsite Filmcentralen.dk. “Danmark på film” rummer dokumentariske film fra hele landet i perioden 1899-1995. Der er mere end 1600 filmklip fordelt ud over et interaktivt danmarkskort, så du kan finde klip fra byer og egne, du interesserer dig for. 

Du kan se alle filmklippene gratis via danmarkpåfilm.dk.