Over 10.000 blev blitzet af stærekasserne ved Aabybro det første år

Print Friendly, PDF & Email

I 2018 blev 20 stærekasser sat op på 11 forskellige steder i Danmark. Et af stederne er Aalborgvej lige uden for Aabybro.

Nu har Vejdirektoratet en foreløbig evaluering af projektet klar.


Det kan blandt anden konkluderes, at gennemsnitshastigheden er faldet de steder, hvor stærekasserne er sat op.

– Vi kan se, at generelt er gennemsnitshastigheden faldet fra mellem 3 og 13 procent de steder, hvor stærekasserne står. Det er ret meget, selvom det ikke lyder af så meget. Men det er mange bilister, der skal sætte hastigheden ned for at opnå de procenttal, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder hos Vejdirektoratet, til TV2 Nord. 

Samtidig er der sket et fald i antallet af klip i kørekortet. Før stærekasserne blev sat op, var det fem procent, der fik et klip. Det antal er nu faldet til en procent.


Over 10.000 blitz ved Aabybro
Ved stærekasserne på Aalborgvej ved Aabybro er der samlet blevet blitzet 12.950 bilister i perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2019. Flest er blevet blitzet i sydøstlig retning, hvor tallet er 9.036. I nordvestlig retning har 3.914 bilister fået en bøde i perioden.

Se flere tal fra perioden herunder:

Tal for stærekasserne ved Aabybro i perioden 1/10-2018 til 31/12-2019

Aalborgvej ved Aabybro i nordvestlig retning:
Antal bøder: 3.914
Potentiel bødesum: 6.068.000 kr. 
Antal klip i kørekortet: 192

Aalborgvej ved Aabybro i sydøstlig retning
Antal bøder: 9.036
Potentiel bødesum: 13.429.000 kr. 
Antal klip i kørekortet: 789


Kilde: Vejdirektoratet