Vestkysten og store sommerhuse – Når økonomien vægter først

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

AF Jens Ole Rønn Skaggårdsvej 47 9430 Vadum

Når økonomien vægter først, så suger det per automatik investorer og spekulanter til. Midlerne er nogle gange ubegrænsede for den gruppe, så den vigtige bastion er politikerne, der kan påvirke lokalplanerne mm.


Jeg syntes, der mangler lidt i debatten om ”Super-sommerhuse”, som jeg vil tillade mig at kalde dem. De kommer på tale, som en naturlig kraft i et reguleret marked med udbud og efterspørgsel. Det lærte jeg om i afsætningsøkonomi, så det undrer mig ikke. 

Jeg er dog bange for at man herved kommer til at igangsætte samme proces på lang sigt, som der er sket med fiskeri- og landbrugserhvervet. Store industrier fører også til, at når udbuddet er aftagende og mættet, så daler efterspørgslen.

Fiskeriet er i kæmpe krise og landbruget kæmper stadig med store gældsposter. Det er industrier, hvor stordriften påvirker alle og knækker de mindre. Jeg er nervøs for, at det samme vil ske ved sommerhus udlejningsindustrien og et turismeerhverv, som ender med at blive meget usundt og skrøbeligt.

Sat på spidsen. På kort sigt skaber super-sommerhuse mere omsætning lokalt hos REMA og ALDI mv. som jo ikke er dansk ejede virksomheder, men det kan være det gavner en søn eller en datter til at de kan få et arbejde efter skoletid.

Herudover kommer der et slid på naturen og et ekstra tab i miljøet, som er svært at gøre op. 

Så sæt dit kryds klogt.