Husk at stille uret til vintertid i nat
To gange årligt stiller vi uret en time frem eller en time tilbage. Når vi stiller uret en time frem, hvorved vi mister en time, skyldes det skiftet fra vintertid til sommertid.
Når vi stiller uret en time tilbage, vinder vi en ekstra time, hvilket skyldes skiftet fra sommertid til vintertid.
Hvornår er det vintertid?
Vintertid kaldes også normaltid, på trods af, at det er den periode, der er kortest af de to. Sommertid varer 7 måneder og vintertid varer 5 måneder. Vintertid starter den sidste søndag i oktober og slutter den sidste søndag i marts.
Natten mellem i dag, lørdag d. 30. oktober, og i morgen, søndag d. 31. oktober, skal uret stilles en time tilbage.
Hvorfor har vi sommertid og vintertid?
Grunden til at vi har sommertid og vintertid, skyldes at man gerne vil give mennesket så meget dagslys som muligt. Der er nemlig stor forskel på dagslys om sommeren og om vinteren.
Årets længste dag falder den 20. eller 21. juni og har op til 17 timers dagslys. Året korteste dag falder den 21. eller 22. december, og har helt ned til 7 timers dagslys. Der kan altså være 10 timers forskel på årets længste og korteste dag.
Ved at indføre sommertid og stå op en time tidligere, får vi flere timer dagslys i vores hverdag. Det er nemmere for de fleste at stå op om morgenen når det er lyst, og gå i seng om aftenen når det er mørkt.
Hvis man ikke havde sommertid, så ville der være mange timers sollys, som ville gå til ”spilde”.
Hvornår indførte man sommertid og vintertid?
Første gang sommertid blev indført var tilbage i 1916 i Østrig og Tyskland. Her gjorde man det for at spare energi under krigen. Danmark var et af de mange lande, der også begyndte at indføre sommertid kort tid efter.
