Valget afgjort: Det blev aldrig ballademagernes nat

David Wedege Petersen
David Wedege Petersen

Af David Wedege, Torslev

Valget afgjort: Det blev aldrig ballademagernes nat

S og V smider hinanden ud af døren på skift i de fleste kommuner. På ‘jammerbugtsk’ skete det stik modsatte på valgnatten. Det blev en klokkeklar sejr for systemet.

Med en gruppenedsmeltning i kampens hede kunne Dansk Folkeparti have tabt det hele på gulvet. Først til allersidst stod det klart, at viceborgmesterens parti overhovedet ville få et mandat, men da det stod klart, var det ikke klart, om det skulle redde borgmesterkæden om halsen på Mogens Gade.
Mogens Gade skulle bruge ét eneste mandat for at lukke valgaftenen, og det mandat ville bysbarnet og viceborgmester Anne-Mette Ulstrup gerne levere. Tilsyneladende helt betingelsesløst. Borgmesteren og viceborgmesteren er ikke bare bysbørnene fra Skovsgård. De delte også det hele, da de sammen skabte absolut Venstre-flertal i 2017.

-- annonce ---

Men hun gjorde vært uden regning, viceborgmester Anne-Mette Ulstrup. For var det nu hende eller Jens Ørtoft fra Kaas, som skulle løbe med Dansk Folkepartis mandat? Pludselig var der ingen partilinje, for Jens Ørntoft ville ikke bare støtte genvalget uden en pris. Vi kunne pludselig frygte flere døde nattetimer, hvor ingenting ville ske, fordi Dansk Folkeparti var brækket over på selve valgaftenen og fremstod forhandlingslammet.

Så ville Socialdemokratiet til gengæld bide til bolle. Også lige på stedet. Og de krævede ikke borgmesterposten i en vanvidshandel for at gøre det.

Så “jammerbugtsk” blev valgnattens konstituering, som rådhusjargonen så ofte lyder i Aabybro. I andre kommuner smider Venstre og Socialdemokratiet hinanden ind og ud af forhandlingsrummene på skift for at lede forhandlingen i fred for rivalen.

I Jammerbugt gik Socialdemokratiet minsandten ind for at støtte Mogens Gade direkte, mens ingen andre ville. For at gøre det endnu mere jammerbugtsk var det formentlig ligefrem Socialdemokratiets plan A og ikke B!
Plan B var at lande en alternativ aftale efter nattelangt eller ligefrem dagelangt og besværligt forløb. Vi taler her om et S, som har lært at kende sin plads i Venstrekommunen.

Hvis socialdemokraterne overhovedet ventede på at lukke aftalen, var det kun for at orientere sig rutinemæssigt til siderne. Dansk Folkeparti har formentlig ikke haft afgørende indflydelse på resultatet. De får det bare til at se sådan ud, og Dansk Folkeparti belønnes rutinemæssigt for at være villige i valgforbund.

Taberne er så nattens rebeller. Både Nye Borgerlige og Konservative havde håbet på, at indflydelse kunne opnås ved at skabe borgerlige problemer og ved at sælge sig dyrt for borgerligt flertal. For Nye Borgerlige var det et populistisk ønske, som sikkert har givet pote i valgkampen. Hos Konservative, som har husly til tidligere Venstre-folk, har det lugtet af nag.

De var aldrig i nærheden af fadet. Heller ikke Lokallisten med bogstavet T, som drømte om en kongemagerposition i midten. Disse satsninger blev afstraffet, mens loyalitet blev belønnet.

De store systempartier har delt goderne imellem sig, og det får både Socialdemokratiet og Venstre noget ud af.

Socialdemokratiet har gjort det for at tage af posterne fra øverste tilbudshylde. De ville simpelthen ikke nøjes. De har valgt at tjekke ud i den realistiske og hurtige ekspreskasse.

Venstre har båret den byrde at have et absolut flertal og hele ansvaret hængende på sig. Nu deler de det i højere grad med socialdemokrater, og dermed bliver det sværere for kritikere at give Venstre skylden for det, man kunne få lyst til.

Det er en af de hyppigst fremsatte kritikpunkter fra eksperter imod kommunalpolitik: Egentlig parlamentarisme har man ikke i et byråd. Ansvaret er så tilpas spredt ud, at det er vanskeligt at pege på, hvem som har ansvaret i kommunalpolitik. Og ikke mindst: Hvem der har ansvaret for fejlslagne beslutninger.

Om fire år bliver et demokratisk ansvar ikke nemmere at placere. Det vil lande et diffust sted mellem rundkredsens stole, hvor Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti nu har sat sig.

Og hvad med SF? Jo, spidskandidat Frank Østergaard markedsførte sig selv om oppositionskandidat og byrådets røde kontrollant. Han er med i konstitueringen, selv om han pegede på Diane Aarestrup (S) som borgmester, men selvfølgelig er det sjovere at skifte fire år som opposition ud med en spændende post. Det er ikke Venstres idé. Venstre opnår ikke så meget. Det er Socialdemokratiet, som lukker en kritisk venstreflanke.

Således er det selve systemet, som nu kommer styrket og robust ud af kommunalvalget i Jammerbugt i 2021. Den nye opposition er sat til vægs, men forvent ikke, at den vil opføre sig kedeligt.

David Wedege, Torslev, er journalist og bl.a. tidl. Christiansborg-reporter for Nordjyske Stiftstidende og tidl. lokalformand for Alternativet i Jammerbugt.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn