Ammetøj
Ammetøj er inden for de seneste år nærmest blevet en industri for sig selv – og tak for det! Amningen kan nemlig hurtigt blive til en besværlig affære, hvis udstyret ikke er i orden, og det er en skam, da det netop er i disse øjeblikke, at du får allermest nærvær med dit barn.
Men med ammetøj kan du få en meget mere praktisk hverdag samtidig med, at du forkæler din krop med den bedste støtte, så du kan få komforten tilbage.
Hvad er det mest nødvendige?
Helt generelt så adskiller ammetøj sig fra normalt tøj på ét væsentligt punkt; nemlig det nemme oplukningssystem, der gør, at du kan blive klar til at amme når som helst og hvor som helst – på en diskret måde. I dag er der rigtig meget forskelligt ammetøj tilgængeligt – blandt det mest essentielle finder du bl.a.:
- Amme bh’er – en amme bh er speciallavet til at give dine ømme bryster den allerbedste støtte under hele amningsprocessen og er samtidig med til at aflaste din ryg og lænd, så du slipper for smerterne.
- Ammeindlæg – til enhver amme bh hører et ammeindlæg til, da du på den måde slipper for pinlige situationer, hvis mælken skulle begynde at løbe til uden for hjemmet. Men derudover er det også med til at opsuge fugten fra mælkelækningen og holder dine brystvorter i et tørt miljø, så du undgår fx svamp eller udtørrede brystvorter. Du kan vælge imellem de nemme og hurtige engangsindlæg eller den mere bæredygtige løsning, som du får igennem de vaskbare indlæg.
- Hverdagstøj – alt lige fra t-shirts til løse, oplukkelige kjoler er hvad du kan finde på markedet i dag, så du kan få det mest komfortable tøj under din amning.
- Festtøj – skal du deltage i en større festlig begivenhed, så kan du glæde dig over, at der findes et stort udvalg af elegante kjoler, der kan fremhæve dine flotte kurver og samtidig gøre det nemt at amme ved siden af.
- Ammenatkjole – dit barn skal naturligvis også have mad om natten, og derfor kan du købe en ammenatkjole, der gør dine bryster lettilgængelige for dit barn i nattens mørke. På den måde kan du fx nemt sove sammen med dit barn i samme seng og amme i en liggende position. Derudover har ammenatkjolen den store fordel, at der er plads til ammeindlæg, hvis mælken skulle løbe ud i løbet af natten.
Start ud med at lægge et budget
Med det store udvalg af ammetøj, der findes i dag, kan du nemt blive fristet til at investere en hel masse i det. Men husk dig selv på, at du ofte kan klare dig med få nødvendige stykker tøj, der kan være nok til at lette din hverdag betydeligt.
Hiv derfor en eftermiddag ud af kalenderen og skriv en liste over de ting, du mener, der vil være nødvendigt ammetøj for dig. Måske kender du endda nogen, der netop har været igennem en graviditet, og som kan hjælpe dig godt på vej?
I denne shop finder du masser af lækkert ammetøj – klik her
Leder du efter en ammetop, kan du læse mere herom i denne artikel.