ForsideJammerbugtMå børnene besøge deres legekammerater?

Må børnene besøge deres legekammerater?

Mange voksne og børn er sendt hjem grundet den omfattende corona-virus.

Men hvordan beskytter man bedst sit barn, og skal man lade sine børn blive hjemme i de kommende uger?


Det skal man ikke nødvendigvis, og man kan sagtens tage sine børn over for at besøge deres bedste legekammerat, forklarer direktør hos Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

– Heldigvis er børn ikke nogen særlig risikogruppe, så derfor er børn ikke særlige smittebærere. Så man skal ikke være bekymret for, at børnene leger med hinanden. Raske børn skal lege med raske børn. Hvis dit barn er snottet, så skal man holde barnet hjemme, lige som man skal være hjemme, når man er forkølet, siger Søren Brostrøm til Danmarks Radio.

Vores generelle anbefalinger er, at jo mindre forsamlinger jo bedre. Og så er det bedre at være udendørs, så skal man holde afstand – minimum en meter – og have god hygiejne. De retningslinjer gælder også raske børn, siger han.

– Heldigvis er raske børn ikke nogen særlige risikogruppe. Derfor er jeg ikke så frygtelig bekymret for raske børn. Man skal ikke holde en masse raske børn inde i små lokaler i længere tid, og man skal i hvert fald være opmærksom på, hvis der er voksne eller børn, som udviser symptomer. Så skal man holde afstand, siger direktøren i Sundhedsstyrelsen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER