Der er ingen grund til at hamstre toiletpapir, rugbrød eller andre varer i butikkerne. Der er varer nok på lager, og lastbiler har kørt varer ud til butikkerne hele natten.
Det slår erhvervsminister Simon Kollerup og fødevareminister Mogens Jensen fast på et fælles pressemøde.
– Butikkerne holder åbnet som sædvanligt, der er varer på lager, og lastbilerne kører. Der er varer nok til os alle, siger erhvervsminister Simon Kollerup på pressemødet.
Det opstod hamstring i mange butikker i går aftes, da statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde en række omfattende foranstaltninger for at bremse smitten af corona-virus.