ForsideAabybroPladsmangel på Nørhalne skole: Flere klasser flyttes over på tom efterskole

Pladsmangel på Nørhalne skole: Flere klasser flyttes over på tom efterskole

I denne uge genåbner folkeskolerne i Jammerbugt Kommune for de yngste elever, men der er masser af nye krav fra Sundhedsstyrelsen, som skolerne i den kommende tid skal leve op til.

Blandt andet skal eleverne sidde med to meters afstand til hinanden i klasseværelserne, og det giver udfordringer på Nørhalne Skole.


På Nørhalne Skole har man klasser til og med 6. klasse samt en børnehave og vuggestue tilknyttet, og her mangler man kvadratmeter for at kunne rumme alle.

– Vi er så heldige i Nørhalne, at vi har rigtig mange børn, men vi har desværre ikke så meget plads. Vi står over for at skulle bygge til, men vi er ikke gået i gang endnu, og derfor giver det nogle problemer, at vi i forvejen mangler kvadratmeter, og nu skal vi sørge for, at der er endnu mere plads mellem børnene. Derfor har vi været nødt til at finde et alternativ, siger Finn Bonde, der er skoleleder på Nørhalne Skole, til TV2 Nord.

For at leve op til kravene fra Sundhedsstyrelsen rykkes 3., 4. og 5. klasserne fra Nørhalne Skole over på Ryå Efterskole, som har tilbudt eleverne at bruge deres lokaler, da efterskoleeleverne er sendt hjem for tiden.

– Vi har masser af plads, som desværre ikke bliver brugt i øjeblikket, og vi har nogle superdejlige omgivelser her i mosen (Store Vildmose, red.), og vi ligger lidt gemt, så det er jo også en mulighed for os at vise, hvem vi er. Derfor var det oplagt for os at ringe til Jammerbugt Kommune og høre, om vi kan hjælpe, og det kunne vi heldigvis, siger Ulla Krog, der er forstander på Ryå Efterskole.

Flere af lærerne var tirsdag på besøg på efterskolen for at se lokalerne og finde ud af, hvordan klasserne skal fordeles på skolen. Her var TV2 Nord med, og deres TV-indslag kan ses her:

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER