Af udviklingsminister Rasmus Prehn
Natten til lørdag kom en fantastisk politisk nyhed. En af den slags, der viser, at politik gør en forskel. En aftale, der for første gang i lang tid ikke skærer i lønmodtagernes rettigheder, men forbedrer dem. En aftale, der – efter min bedste overbevisning – er en tiltrængt injektion af retfærdighed og værdighed til vores arbejdsmarked og velfærdsamfund.
Det blev med andre ord endelig Arnes tur. Anført at vores dygtige beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fik vi landet en aftale om en ny ret til tidlig pension. Fordi folk med de længste og hårdeste arbejdsliv, som har slidt og slæbt siden deres tidlige ungdom, fortjener muligheden for at kunne trække sig tilbage lidt tidligere. Hvis de altså selv ønsker det.
Aftalen som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten giver konkret 41.000 personer ret til tidlig pension. Det er faktisk 3.000 flere, end i det udspil, vi selv var ude med i august. Otte ud af ti af de personer er ufaglærte eller faglærte. Og det er godt. Ikke fordi, de er bedre eller vigtigere end andre grupper. Men fordi, det er dem, der har arbejdet længst. Og meget ofte også dem, der har haft de ubetinget hårdeste fysiske job. Og fordi det særligt er dem Lars Løkke og den tidligere regering med et trylleslag tilbage i 2011 pludselig frarøvede efterlønnen i vækstens og arbejdsudbuddets hellige navn. Det var der ikke meget social omtanke eller retfærdighed i. Og den ugerning retter vi nu op på. Det gør mig ærlig talt kisteglad.
Regeringen vil allerede i næste måned fremsætte et lovforslag, så aftalen kan træde i kraft i det nye år. Det betyder, at de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Det er selvsagt svært at spå om, hvor mange der så reelt vil benytte sig af aftalen. Men det aktuelt bedste skøn er, at det vil være omkring 24.000 personer. Og jeg forstår dem godt. Hvis man i flere år, har følt sig slidt fysisk eller mentalt. Hvis man har set frem til at kunne gå af, men dårligt har kunne overskue, hvordan man dog skulle få slæbt sig hen til målstregen og folkepensionen, så er det en kærkommen mulighed, at man nu kan gå fra et par år tidligere. Det handler også om, at man får nogle gode og værdige år på pension. Fordi desværre er sandheden jo også, at det netop er de ufaglærte og faglærte, der har været længst på arbejdsmarkedet, som ikke bare er så nedslidte, at de dårligt kan bøje sig ned og lege med barnebarnet, men også, at det er dem, der får det korteste liv. I gennemsnit tre år mindre end en akademiker.
Men jeg forstår også godt dem, der ikke vil benytte sig af muligheden. Måske fordi de trives med deres arbejde og føler sig friske og rørige. Fordi de har vigtige sociale relationer via arbejdet. Eller fordi de stadig emmer af virkelyst og finder masser af mening i deres arbejde. Pointen er netop, at der med denne aftale gives en ret til at gå fra. Men den er frivillig. Den er din, netop fordi den er en ret, og ikke noget man skal visiteres til.
For det er jo vigtigt at huske på, at aftalen samtidig skal ses som et supplement og en makker til seniorpensionen. Som kun har været til dem, der er så nedslidte, at de vurderes ikke at kunne arbejde mere end 15 timer om ugen. Og hvor det altså kræver, at nogen andre vil tilkende dig seniorpension. Den ordning forbedrer vi faktisk også nu – efter dygtigt pres fra de andre aftalepartier. Sådan at grænsen nu ikke hedder 15 timer om ugen, men 18 timer om ugen. Så der også er flere, der kan få den ordning.
Det er et af vores absolut største og vigtigste valgløfter, som vi nu har leveret på. Og det er ubetinget den største forbedring af lønmodtageres rettigheder i mange år. Der er grund til at ranke ryggen.
Aftalen betyder konkret, at der gives ret til tidlig pension hhv. 1, 2 og 3 år før folkepensionsalderen, hvis man som 61-årig har været hhv. 42, 43 og 44 år på arbejdsmarkedet. Og hvordan opgør man så det?
I hovedtræk gælder det, at beskæftigelse – både fuldtid og deltid og inkl. fleksjob og løntilskudsjob tæller med. Det samme gør barsel, dagpenge (arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge), uddannelse med løn eller elevløn plus en række mindre offentlige ydelser. Det er vigtigt, at vi har fået barsel og deltid med, fordi det betyder, at vi ikke har glemt kvinderne, som jo ofte er dem, der særligt har taget det største slid i hjemmet. Og guderne skal vide, at det også kan slide.
Den nye pension er på 13.550 kr. om måneden før skat. Det svarer til 162.600 om året. Og er på niveau med de højeste niveauer af folkepensionen. Og så er den i modsætning til folkepensionen uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomstniveau. Ligesom udbetalinger fra egen pensionsopsparing i udgangspunkt ikke har indflydelse på pensionen. Dog vil pensionen blive reduceret, hvis pensionsformuen er over 2 mio. kr. Den tidligere pension er med andre ord målrettet ufaglærte og faglærte, som har markant mindre pensionsformuer end f.eks. akademikere.
Jeg er som socialdemokrat – og som det formentlig har været svært at skjule – virkelig glad og stolt over, at det er lykkes at få en sådan aftale. Det handler om retfærdighed, fordi der er åbenlyse forskelle på, om du fx har knoklet et helt liv på dine knæ i alslags vejr og med tunge løft, eller du først har taget en lang uddannelse og nu sidder ved dit hæve-sænke bord og arbejder via telefon og pc’er. Og det handler om, at vi alle skal have nogle gode velfortjente værdige år på pension. Og i dag er det ikke alle forundt. Det er jeg glad for, at vi nu retter op på. Det giver masser af motivation, drivkraft og humør til de kommende års arbejde.
