Nu grillhytte indvies på Skipper Klement Plads i Ryaa

Skipper Klements Plads Ryaa Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Nu grillhytte indvies på Skipper Klement Plads i Ryaa

Foreningen Skipper Klement Plads i Ryaa har endnu engang lykkedes med at samle penge sammen til et projekt på pladsen. Denne gang er det en lækker ny grillhytte med stor grill-ø, som er kommet op på området.

-Bestyrelsen har valgt at denne skal officiel indvies torsdag den 11.maj kl 17-19. Adressen er: Sandmosevej 1, Ryaa, 9440 Aabybro og alle er velkomne lyder det fra formand for Foreningen Skipper Klement Plads i Ryaa Preben Dalgaard

Den nye grillhytte ligger lige ved siden af “Fælleshuset”, som fungerer som frilufts- og madpakkehus, samt samlingssted for landsbyens sociale aktiviteter og arrangementer. På Skipper Klement Plads i Ryaa finder du også 3 shelter omkring bålpladsen, mange naturlegeredskaber, græsareal til boldspil og i fælleshuset et rigtigt toilet. 

Til indvielsen af den nye grillhytte vil der ydermere være en hoppeborg. 

Programmet for indvielsen:

Kl. 17 Velkomsttale v/formanden Preben Dalgaard.

”Mikrofonen fri” 

Ca.KL.17.15. Officiel indvielse af grill-hytten ”båndet klippes” Fri adgang til grill-hytten Grib et par gratis pølser/brød og afprøv grill-øen. Der vil være gratis vand eller øl dertil.
Arrangementet slutter kl. 19.00

Grill-hytten er sponsoreret af:
Norlys Vækstpulje Nyfors 75.000 kr. Friluftsrådet 25.000kr, Tech College SKO Aalborg har opført grill-øen for materialeprisen. Fliseområdet er finansieret og lagt af bestyrelsen m.fl.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn