ForsideJammerbugtI Jammerbugt kan du hente solsikkesnoren i Borgerservice

I Jammerbugt kan du hente solsikkesnoren i Borgerservice

Print Friendly, PDF & Email

I Jammerbugt kan du hente solsikkesnoren i Borgerservice

Solsikkesnoren er blevet en populær måde at gøre opmærksom på usynlige handicap. Nu udleveres den også i Jammerbugt Kommune

Borgerservice i Jammerbugt Kommune er indtrådt i samarbejdet omkring solsikkesnoren, og den er nu til fri afhentning for alle med behov for at gøre opmærksom på et usynligt handicap.

”Vi stiller ikke spørgsmål om baggrunden. Oplever man selv, at man har brug for en solsikkesnor, ja, så er det en god grund, og så får man en udleveret,” understreger teamleder i Borgerservice, Lone Sørensen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret at tegne et Solsikkemedlemsskab for Jammerbugt Kommune. Medlemskabet har betydet, at medarbejderne i Borgerservice har fået indsigt i baggrunden for Solsikkesnoren og de forhold, der kan gøre sig gældende, når man med snoren signalerer, at man har særlige hensyn, der skal tages. 

Der er også blevet fokuseret på, hvordan et usynligt handicap for eksempel kan komme til udtryk ved et besøg i Borgerservice.

”Solsikkesnoren skal signalere til omverdenen, at her findes et handicap, som ikke kan ses, f.eks. psykisk sygdom, demens, hørehandicap, autisme eller ADHD. Personen, der bærer en solsikkesnor, har måske derfor brug for hjælp uden selv at kunne udtrykke det klart. Ved et besøg i Borgerservice kan det for eksempel komme til udtryk i tilbageholdenhed, og det kan betyde, at vi skal henvende os til borgeren i stedet for omvendt,” beskriver Lone Sørensen.

Som i alle andre sammenhænge er solsikkesnoren et signal til andre om at vise hensyn, give ekstra tid og en hjælpende hånd, understreger hun:

”Hovedsagen er, at vi som omgivelser får en anden opmærksomhed på den person, der bærer snoren og på den måde hurtigt kan tune os ind på, hvilke behov, der gør sig gældende”.

Solsikkesnoren kan hentes i Borgerservice i Aabybro og Fjerritslev i åbningstiden. Se: https://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/borger/kontakt-og-abningstider/ Tidsbestilling er ikke nødvendig.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER