Michael Krogsgaard: UDVIKLING OG VÆKST – IKKE SOGNERÅDSPOLITIK

Michael Krogsgaard
Michael Krogsgaard (V) Medlem af kommunalbestyrelsen Jammerbugt.
Print Friendly, PDF & Email

Michael Krogsgaard Thomasmindeparken 35 9440 Aabybro
Kommunalbestyrelsesmedlem, Venstre

UDVIKLING OG VÆKST – IKKE SOGNERÅDSPOLITIK

Villy Sørensen (DF) og Jørn Baandrup (B) anfører i deres indlæg i den forgangne uge, at jeg fører sognerådspolitik. De to herrer rammer fuldstændig forbi.


Udvikling af hele Jammerbugt Kommune er vigtig – det er jeg enig i. Det er også derfor, at jeg går til valg på at skabe udvikling og vækst i hele Jammerbugt Kommune. Det er også det udgangspunkt, som jeg har haft de seneste 4 år.

Der er vedtaget beslutninger og gennemført investeringer bredt i kommunen bl.a. i Fjerritslev, Brovst, Pandrup/Jetsmark, Aabybro og landdistrikterne. Beslutninger og investeringer til glæde og gavn for hele vores kommune. Jeg har bakket alle beslutninger op – det er efter min mening ikke at føre sognerådspolitik.

Villy Sørensen og Jørn Baandrup er begge politiske aktive og stiller op til kommunalvalget i november. Vi mangler at høre, hvad deres bud er på fremtiden for Jammerbugt Kommune.

Udgangspunktet for mit politiske arbejde er at skabe udvikling i hele vores kommune. Vækst er forudsætning for velfærd. Derfor er det vigtigt, at der er vækst i Jammerbugt Kommune, så vi fortsat kan sikre den borgernære velfærd og investeringer bredt i kommunen. 

Vækst kommer ikke af sig selv – den skal understøttes. Blokhus/Hune, Nørhalne, og Aabybro er vækstområder i kommune. Derfor er det naturligt og nødvendigt, at der investeres i de områder de kommende år, men det udelukker ikke muligheden for investeringer bredt i kommunen.

En positiv udvikling i vækstområderne er til gavn for hele kommunen. Det bidrager positivt til kommunens udvikling og giver dermed mulighed for velfærd og investeringer bredt i kommunen. Det er mit udgangspunkt for den kommende valgperiode.

LÆS OGSÅ: Sognepolitiken burde være et afsluttet kapitel for partiet Venstre i Jammerbugt

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn