Julemarkedet ved Dagli’ Brugsen i Biersted blev en succes

Julemanden var populær til julemarkedet ved Dagli’ Brugsen Biersted. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Julemarkedet ved Dagli’ Brugsen i Biersted blev en succes

1. søndag i advent blev der i Biersted inviteret til julemarked ved Brugsen.

I samarbejde med Biersted Borgerforening blev der opstillet en pavillon på parkeringspladsen, hvorfra forskellige boder solgte julepynt, lækkerier, samt uddelte æbleskiver og gløgg.
Udenfor pavillonen bidrog FDF Biersted til hyggen med bål & pandekager – og årets juletræ kunne også købes på pladsen.

Foto: Privat

-Klokken 13 samledes bjessingerne omkring det flotte juletræ for at se lysene blive tændt – Juletræet var sponsoreret af Mia & Dorthes private pasningsordning, fortæller Michael From,
formand for Dagli’ Brugsen Biersted og fortsætter:

Foto: Privat

-Der blev uddelt sanghæfter, og så blev der ellers sunget et par hyggelige julesalmer.

-Lidt efter samledes flokken af fremmødte sig igen ved pavillonen, hvor korsangere fra Aamuskoret gjorde julemarkedet selskab, hvor de spillede og sang et par numre.

Foto: Privat

-Da vi sidst på eftermiddagen havde pakket sammen på pladsen, blev vi alle enige om, at sådan en dag, gerne måtte blive en tradition, slutter formanden.