Jammerbugt Kommune søger: Matematiklærer til yngste afdeling på Biersted Skole

Biersted Skole
Biersted Skole Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Matematiklærer til yngste afdeling på Biersted Skole

En af vores lærere har forståeligt nok valgt at spare mere end 200 km om dagen i kørsel. Derfor søger vi nu en lige så fantastisk matematiklærer, der samtidig kan varetage undervisningen i et eller flere af følgende fag: natur & teknologi, idræt, engelsk og tysk. Øvrige fag efter aftale.

Biersted Skole er en velfungerende skole med ca. 375 elever fordelt på 0.-9. årgang. Skolen er et-sporet fra 0.-6. årgang og to-sporet i udskolingen, da vi modtager elever fra Gjøl og Nørhalne efter 6. årgang. Biersted Skole er vært for Jammerbugt Kommunes tilbud til børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser.

Vi forventer at vores kommende kollega

  • Brænder for at arbejde med skolens yngste elever
  • Kan være tydelig uden at hæve stemmen eller skælde ud
  • Har en relationskompetence helt i top – er rolig, tillidsvækkende og har en ”engels tålmodighed”
  • Er en teamplayer, der bidrager konstruktivt i samarbejdet med flere faggrupper og ledelsen
  • Kan arbejde struktureret og er stærk i skole-hjem-samarbejdet
  • Har et godt humør og et positivt livssyn.

Vi kan tilbyde

  • Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • En afdeling der har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov
  • Et tæt klasseteamsamarbejde med skolens pædagoger
  • Fagligt velfunderede, engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En mentorordning, og hvis du er nyuddannet, vil der være en reduktion i undervisningstimetallet
  • En arbejdsplads beliggende ca. 25 minutters kørsel nord for Aalborg.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved skoleleder Birgitte Johansen på telefon 72 57 80 21.

Du kan se flere oplysninger om os på Biersted Skoles hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Frist
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag den 13. maj 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 15. maj 2024.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk.

Søg jobbet her