Jammerbugt Kommune søger: Matematik- og engelsklærer til CTU-udskoling på Aabybro Skole

Aabybro Skole
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Matematik- og engelsklærer til CTU-udskoling på Aabybro Skole

JOBANNONCE: Fuldtidsstilling 37 om ugen.

Aabybro Skole er en velfungerende skole med ca. 1000 elever fordelt på 0.-10. årgang samt specialklasser for elever med AKT-vanskeligheder (Center for Trivsel og Udvikling).

CTU udgør en del af Jammerbugt Kommunes vidtgående specialundervisningstilbud særligt rettet mod børn med AKT-vanskeligheder. Afdelingen består af ca. 35 børn fra 0.-10. klasse inddelt i indskoling, mellemtrin samt udskoling. Hver afdeling har sit eget team, som består af kompetente faglærere og specialpædagoger, der i fællesskab løser opgaven.

Aabybro Skole søger lige nu en uddannet lærer i udskolingen. Vi søger en lærer med linjefagskompetencer i matematik og engelsk. Du vil blive en del af udskolingen, som er kendetegnet ved et godt sammenhold, høj faglighed og med plads til nye ideer.

Aabybro Skole er en nybygget skole, som vi flyttede ind i i sommeren 2016. Her er smukke rammer og højt til loftet – både fysisk og pædagogisk.

Samtidig er vi en skole, som vægter faglige miljøer og faglige profiler højt, så du vil blive del af en stærk og engageret personalegruppe.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med Aabybro Foreningshus

Samtidig vil vi gøre alt for at byde dig velkommen, så du oplever at blive en reel del af skolen hurtigst muligt. Skolen og arbejdet i team præges af en god indbyrdes tone og et imødekommende kollegialt samarbejde på alle niveauer.Vi forventer at vores kommende kollega

  • kan spille med i en faglig stærk og dynamisk personalegruppe
  • kan indgå i et teamsamarbejde med forskellige roller
  • har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov
  • er dygtig specialpædagogisk og stærk i relationen
  • har mod på at arbejde i specialområdet og gerne erfaring med dette
  • anser skriftlighed som nødvendigt i arbejdet
  • kan arbejde struktureret og formålsorienteret
  • er stabil og deltager positivt og konstruktivt i arbejdet på skolen
  • har et godt humør og bidrager til en god arbejdsplads

Yderligere oplysninger
Du kan også se flere oplysninger om skolen på www.aabybroskole.dk eller indhente yderligere oplysninger hos afdelingsleder Mads Hougaard på telefon 41 91 34 75.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Ansøgningsfrist
Senest fredag den 10. november 2023 kl. 12.00, men der afholdes samtaler løbende og senest den 15. november.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn