Indsatsen for bedre svineliv dumper

Foto: Neptun Dina Mylner, We See You

Landbrugets indsats for bedre liv for millioner af svin dumper. Det viser Dyrenes Beskyttelses evaluering af den indsats, Dan Jørgensen (S) som fødevareminister stod bag i 2014. På flere områder er det blevet værre at være dansk gris, viser tallene. Foreningen kræver, at politikerne griber ind.

– Det blev slået stort op, men endte som en syltekrukke.

-- annonce ---

Sådan lyder direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis’ dom over landbrugets indsats for bedre dyrevelfærd for svin i det konventionelle landbrug. Dommen falder, efter at foreningen på egen hånd har evalueret opnåelsen af målene fra det stort anlagte svinetopmøde, der gav landbruget seks år til selv at rette op på en række kritisable forhold.

– Danske svin har ikke fået det bedre – tværtimod. Der dør for eksempel flere pattegrise og søer end nogensinde før, og stort set alle svin får klippet krøllen af halen. Frivillighedens vej for bedre dyrevelfærd for svin har atter vist sig som en blindgyde. Nu må politikerne gribe ind, siger Britta Riis.  

Løfterne var ellers mange, da Landbrug & Fødevarer i 2014 til et topmøde underskrev en erklæring om bedre dyrevelfærd for svin i Danmark. Daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), detailhandlen og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse, deltog også og skrev under på erklæringen. Erklæringen gav landbruget seks år til at forbedre de dårlige forhold for svin, som blandt andet var blevet afsløret i i DR-dokumentaren Det Store Svinerige. 

De konkrete mål i den frivillige og uforpligtende aftale skulle nås senest inden udgangen af 2020, men på trods af talrige opfordringer, er der aldrig lavet en endelig evaluering af svineproducenternes frivillige tiltag før nu. Dyrenes Beskyttelse har med data fra erhvervet, diverse publikationer og tal fra tidligere evalueringer fra Fødevarestyrelsen dokumenteret, at der er sket en forværring eller kun uacceptabelt ringe fremskridt på de fleste af topmødets målsætninger.

Fem målsætninger er ikke indfriet

Dyrenes Beskyttelses vurderer, at fem af otte målsætninger fra topmødet i 2014 ikke er indfriet:

  1. Målsætning: Overlevelsesraten for smågrise skal hæves med én gris pr. kuld i 2020.
    Resultat: Pattegrisedødeligheden er under handlingsplanen steget fra 21,6 procent i 2014 til 23,1 procent i 2020. Der dør nu 28.800 pattegrise om dagen i gennemsnit i danske svinestalde, hvilket er flere end nogensinde før.
      
  2. Målsætning: Overlevelsesraten hos søer skal hæves.
    Resultat: Dødeligheden for søer er steget fra 11,9 procent i 2014 til 15,1 procent i 2020.
  3. Målsætning: Mindst ti procent af diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020.
    Resultat: Cirka 3,5 procent af diegivende søer er løse i farestalden i 2021.
  4. Målsætning: Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant.
    Resultat: Fødevarestyrelsen vurderede i november 2021, at under fem procent af grise i landbruget har hele haler.
  5. Målsætning: Fokus på staldindretning der tilgodeser dyrevelfærd.
    Resultat: Der skulle bygges to såkaldte månegrisstalde med det formål at integrere hensyn til miljø, dyrevelfærd og øget effektivitet. Den ene blev aldrig bygget, den anden har primært fokus på miljø.

Derudover vurderer foreningen, at de sidste tre mål kun er delvist indfriet.

  1. Målsætning: Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol.
    Resultat: 51 procent af søerne og 29 procent af slagtesvinene fik mavesår før de kom til slagtning i 2013. I perioden 2017-2019 var det tilfældet hos 39 procent af søerne. Der er altså længere mellem mavesår hos søerne, men det kan ikke være en succes, når det stadig forekommer hos to ud af fem søer. Mavesår hos slagtesvin er ikke vurderet i handlingsplanen, og der ikke er opdateret viden om omfanget. 
  2. Målsætning: Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd.
    Resultat: Der er etableret et statsligt dyrevelfærdsmærke i tre niveauer, men på de to laveste niveauer anpriser mærket produktionsforhold, der ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke kan betegnes som god dyrevelfærd.
  3. Målsætning: Stop for kastration – og i første omgang stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018.
    Resultat: Der er ikke officielle tal for antallet af intakte hangrise i dansk svineproduktion, men det vurderes at være meget lavt. Der er indført lokalbedøvelse som krav i erhvervets egen Danish kvalitetskontrolsordning, som omfatter 98 procent af svineproduktionen i Danmark. Mængden af lokalbedøvelse der udleveres, kan imidlertid tyde på, at det ikke er alle hangrise, der bliver lokalbedøvet i forbindelse med indgrebet, da der udleveres markant mindre lokalbedøvelse, end hvad det ville kræve for at give grisene en standarddosis på 1 ml. Dette bør undersøges nærmere.

Slut med syltekrukker

Den dumpede handlingsplan står desværre ikke alene. De seneste årtier har ministeriet nedsat fire arbejdsgrupper for at trække dyrevelfærden for svin i retning af forbedringer. Arbejdsgrupperne har hver gang over længere perioder behandlet en række af de store velfærdsproblemer i svineindustrien, hvoraf flere behandles igen og igen, herunder fiksering af søer og halekupering af grise. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at det er tid til at trække en streg i sandet og ikke lade bedre dyrevelfærd for svin afhænge af støtteordninger og frivillige indsatser.

– Der kan ikke længere være tvivl om, at der skal politiske indgreb til for at give de mange millioner af danske svin et tåleligt liv, siger Britta Riis.

På samtlige målsætninger fra handlingsplanen peger Dyrenes Beskyttelse derfor på konkrete tiltag, som kan forbedre forholdene for de danske svin. Først og fremmest at der skal – med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov – foretages en opgradering af lovgivningen om svin, så dyrene sikres bedre beskyttelse. Det gælder for eksempel indførelsen af et krav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise og et forbud mod fiksering i farestalden.  

Læs hele evalueringen og de konkrete forslag til nye lovkrav her.