Det går stærkt med donationer til det nye Aabybro Foreningshus, der stadig er delvist på tegnebrættet. Der er gang i en større indsamling, hvor målet er at indsamle 2.000.000 kr. til at etablere faciliteter, der samler forskellige sportsaktiviteter samme sted.
Bestræbelserne på at få et nyt foreningshus kræver en egenfinansiering på 2 mio. kr., og både private og virksomheder bidrager gladeligt med donationer. Planen er at samle forskellige sportsaktiviteter omkring det allerede etablerede Aabybro IF-anlæg. Nogle af de faciliteter, der skal opføres, omfatter løbestier, petanque-baner, padel-tennis, fodboldbaner, cykelstier, minigolf, outdoor-fitness og mange andre ting. Udover de mange idrætsfaciliteter, er det planen, at der skal etableres bygninger, som kan agere samlingsssted for de mange aktiviteter.
Den nyeste donation til projektet er fra Pia Kjær Thomsen og Serpia Salmon ApS, som lyder på hele 25.000 kr. Pia Kjær Thomsen kontaktede arbejdsgruppen og fortalte, hvordan hun selv har været glad for at kunne være en del af et foreningsliv, da hun var barn, og det er en af grundende til, at Serpia Salmon har støttet projektet med det flotte beløb.
Vil du gerne selv være med til at støtte en aktiv fremtid og løfte projektet? Du kan kontakte nr. 22147551 eller sende en mail til aabybroforeningshus@hotmail.com.
Du kan i øvrigt læse mere om projektet på aabybroforeningshus.dk eller på Facebook-siden Aabybro Foreningshus.
Disse foreninger støtter op om projektet:
Aabybro Borgerforening
Børns Voksenvenner
C-Holdet
Aabybro HK – LykkeLiga
Aabybro IF (Fodbold)
Sportsfiskerklubben Nedre Ryå
Aabybro Handels- og Erhvervsforening
Aabybro Svømmeklub
OplevDitAabybro
Aabybro Private Pasningsordning
Ældre Sagen
Ældre i Bevægelse
Team Væltepeter
ROFL-run