DEBAT: Borgmesterkandidater!

John Bjerg (UP) Medlem af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

DEBAT: Borgmesterkandidater!

AF John Bjerg Cannerslundvej 14 9490 Pandrup. Kommunalbestyrelsesmedlem (UP) i Jammerbugten

Borgmesterkandidater – eller kransekagefiguraspiranter i folkemunde, fylder medierne i Jammerbugten, hvor de to gamle partier, socialdemokraterne og Venstre, er midt i udvælgelse af deres spidskandidater, der som alle andre opstillede som nummer et selvfølgelig aspirerer til borgmesterposten, ellers bør vedkommende ikke være på den plads, om det i alle tilfælde så  er realistisk, er op til vælgerne.

Når Mogens Gade 1 januar 2026 abdicerer som bykonge og måske er genvalgt som undersåt, til den nye borgmester, er der lige så mange muligheder, som der er opstillede lister, foreløbig har Socialdemokraterne meld ud, at de ønsker det brede samarbejde, det vil sige systemforvaltning og fortsat sognerådspolitik, feks, tandlægeklinik i Brovst i stedet for det mest centrale sted, Aabybro. Eller indhegning og ødelæggelse af vores natur, befalet af deres partikammerater i Folketinget, uanset hvor åndsvagt det er, skal alle befalinger udføres i Jammerbugten, ellers kan de hurtigt blive ekskluderet af deres partier og dermed miste taburetten til næste valg, så må der spares på lokalbefolkningen, hvis det er nødvendigt, systemet og partiet kommer altid i første række. 

Valget 2021 

På valgaftenen ankom jeg som den sidste af spidskandidaterne til mediecentret i Aabybro, Nye Borgerlige holdt valgfest i Pandrup og jeg tænkte, at der var god tid til at hygge sammen med partiets medlemmer, inden vi tog til Aabybro og fik det endelige resultat, der havde trods alt været valgkamp i flere uger og det var ikke længe siden at valglokalerne lukkede, pludselig ringede Nordjyskes lokale journalist og spurgte hvor jeg blev af, da alle andre partier var i mediecentret.

Mandaterne var ikke engang fordelt indbyrdes i partierne, før A og SF pegede på Mogens Gade, 3 ugers valgkamp blev glemt, for udvalgsposter og politiske kødben. Jeg fandt ud af at i politik, drejer det sig om lynhurtigt at få fordelt rovet.  

Udvalgsposterne var allerede fordelt inden jeg nåede mediecentret, så i den ene ende af lokalet stod Mogens Gade med alle hans støtter, de nuværende magthavere i Jammerbugten, Venstre, DF, socialdemokraterne og SF. 

Venstre og deres betalte støtteparti DF, havde de nødvendige 14 mandater, så de røde sprang med på vognen, i stedet for at tilslutte sig oppositionen. 

Den udgøres i stedet af undertegnede, sammen med Konservative og Lokallisten, det samarbejde gør at vi har et medlem i alle udvalg, så magthaverne kan ikke fifle noget sammen i dølgsmål, uden at vi kan få det frem i lyset. Vi kan ikke standse beslutninger, men udstille dem, så vælgerne er oplyst inden næste kryds skal sættes. I de seneste budgetter, som Gade og Co har gennemført, kan nævnes besparelser på de ældre, på hjemmeplejen og lukning af aktivitetscenter.

Set fra mit synspunkt burde lokalpolitik drives af folk uden tilknytning til magthaverne, på Christiansborg og kommer der nye udgifter til kommunerne, såsom opsætning af Eltankstationer, nationalparker eller udvidelse af tandplejen, skal pengene følge med fra statskassen, er det ikke tilfældet bør det være et nej fra kommunen. De nuværende er i for høj grad i lommen på deres partier, især A og V der har besat regeringskontorerne i en årrække skiftevis og nu desværre sammen.

I denne tid hvor menigmands frihed bliver knægtet mere og mere, forbud mod kritik af Islamiske symboler, afskaffelse af kontanter (overvågning), rygeforbud i det offentlige, øl forbud på arbejdspladser, selv til rejsegilde (håndværkernes festdag) ændring af vores historie, så den passer til de fornærmelsesparates tankegang og den vanvittige fortælling om, at der er op til 57 køn, så er der i høj grad brug for folk der står fast, som ikke er nyttige idioter for Christiansborg, som flertallet der flyder med strømmen som selvdøde fisk, for til førstkommende valg at kunne kalde sig, borgmesterkandidater. 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn