Svømmetalenter til stævne i Hjørring

Holdfoto sammen med træner Rasmus Abildgaard og Simon Andersen
Print Friendly, PDF & Email

Søndag den 15. september drog Aabybro Svømmeklubs talenter afsted til Hjørring til sæsonens første stævne. Det var første stævne af fire, i Nordjyske Cup serien.

“Der var god stemning, med mange nye ansigter, som deltog til deres første stævne. Svømningen gjorde trænerne glade, da vi finder ud af at 90% af alle løbende, som blev svømmet af Aabybro svømmere, var personlige rekorder. De gode tider, og nye rekorder, resulterede også i en del medaljer”, fortæller Stefan Stenberg Sørensen – Cheftræner AAIF Svømning.

Aabybro Svømmeklub takker Park Vendia Huset og Svømmeklubben S68 i Hjørring for en super dag i svømningens tegn. Vi glæder os til næste stævne som afvikles i Hjallerup den 17. november.

Pigerne er ved at være klar til holdkap.
Totalt hygge på kanten, når man ikke skal svømme