Merete Fuglsang: Smidt ud!!! At have en mening har åbenbart en pris….

Merete Fuglsang
Merete Fuglsang medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt
Print Friendly, PDF & Email

Af Merete Fuglsang (T) medlem af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt

Kommunalvalget nærmer sig og tonen skærpes. I torsdags kunne jeg pr. mail læse, at jeg/Borgerlistens medlem i kommunalbestyrelsen ikke længere er ønsket i samarbejdsgruppen med Venstre og Dansk Folkeparti. Den såkaldte VOT gruppe.


For Borgerlisten har jeg altid kæmpet for vores vigtige holdning, borgerinddragelse. Nævnt det igen og igen, men jeg mener ikke, at vi har rykket os det mindste ud over, at vi politisk har et flot stykke papir, hvor der står alt det vi gør ang. borgerinddragelse her i kommunen. Ja enig, det gør vi, men virker det? Får vi dialogen med borgeren i gang, og lytter vi så nogle gange til bare lidt af det borgerne siger? Min mening og erfaring er, at vi lytter kun hvis det i forvejen passer efter vores retning. Det mener jeg ikke er godt nok. Det har jeg ikke lagt skjul på.

Kan nu se, at prisen for at deltage i samarbejdet er ubetinget loyalitet. Det undrer mig, at V og DF samtidig skriver, at der er plads til alles mening. Det er jo tilsyneladende ikke tilfældet.

Jeg/Borgerlisten vil forsat arbejde for at synliggøre den kommunalpolitiske dagsorden for borgerne. Synliggørelse og borgerinddragelse er total afgørende for, at beslutninger træffes så optimal som mulig til gavn for kommunens borgere, og det fortsætter jeg med at kæmpe for. Forsat med min egen frie og ærlige mening uden at skal stå til ansvar for, at jeg altid bakker V´s spilleregler op med loyal debat gerne bag lukkede døre.

Jeg tager udsmidningen af samarbejdsgruppen VOT (Venstre, DF og Borgerlisten) til efterretning. Og fortsætter selvfølgelig mit arbejde i byrådet med samme gejst.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn