Af Charlotte fra Balance i livet v/Charlotte Østerbæk
I fremtiden kan du møde Charlotte Østerbæk her i avisen. Hun dukker op en gang om måneden, hvor du kan læse hendes lille ”klumme”, hvor hun sætter ord på en tanke, et dilemma eller et spørgsmål fra dig?
Jeg husker hvordan jeg gemte mig, (sammen med en pose skumfiduser). Jeg sad der i skjul og trøstespiste, “måske” for første gang i mit liv.
Min verden smertede lige der og der var en stemme i mig som sagde, at hvis jeg, blev der i skjul, så ville det gå væk. Det ville slet ikke være sandt og smerten ville forsvinde.
Lige om lidt (troede jeg), at jeg ville høre latteren som rullede igennem ham som fyldte stuen, med kærlighed. Jeg ville mærke varmen fra hans smukke brune øjne. Hans energi repræsenterede alt det skønne og hjertelige, når han råbte “TIPPE, hvor er min Tippe” og jeg ville komme løbende og svare ham ” Bedstefar, Bedstefar… Jeg er lige her”. Jeg ville kaste mig i hans arme og alt ville føles godt, igen…
Jeg var 8 år, den dag hvor livet for altid forandrede sig. Jeg mistede min barnetro, og aldrig mere ville livet blive samme igen…. Denne dag forlod min højt elskede Bedstefar livet, pludselig og uden varsel.
For mig blev det mit livs første møde med sorgen…
Hvad er sorg – andet end et tegn på kærlighed???
I tiden som kom, fandt jeg et lille mødested, til han og jeg….
Vi mødtes om aftenen, i lysets skær, der midt i den stråle der strømmede ind fra gangen, mod mit værelse. Det var her, jeg fortalte ham alt, hvad der boede i mit hjerte – Det var min måde at håndtere min dybe smerte på.
For mig føltes det nemlig meget skamfulgt at være så ramt af sorgen og særligt af længslen efter min Bedstefar. For historien er, at min Bedstemor var både vred og dybt ulykkelig på samme tid og hvordan kunne jeg tillade mig, at sørge over mit tab, når nu min Bedste var så vred på den mand som jeg elskede så højt. Mit indre var i oprør.
Min søn havde ca. samme alder, da tanken strejfede ham og han sagde “Mor, jeg tror at den største sorg, jeg kommer til at opleve i mit liv, bliver når Mormor dør, for hende elsker jeg meget højt”.
Og det er jo netop sådan det er med sorg og med tab… Smerten er forbundet med vores relation til den eller det vi har mistet. Den måde vores relationer møder os på og den historie vi i øvrigt har med os.
Der findes mange måder at håndtere sorgen og tabet på. Vi har alle brug for, at blive set, hørt og forstået i vores håndtering af det smertefulde som vi står midt i. og hvordan vi bevæger os i processen er individuelt. Alligevel er der visse faser som de fleste oplever at bevæge sig igennem og dette sker via en bevægelse frem og tilbage imellem faserne.
Den første fase som vi oplever kaldes Chok fasen den er til stede, men fremstår tydeligst, der hvor tabet opstår akut og når vi bevæger os ind i denne fase er vores ”normale” reaktions mønstre ofte erstattet af en fastfrossen tilstand af uvirkelighed. Nogle af følelserne vi i denne fase kan opleve, er følelser som angst, vrede, uro eller manglende empati.
Reaktionsfasen opstår når vi langsomt begynder at erkende og reagere på traumet og sorgen. Denne proces kan virke ret følelses fulgt og vi kan være ramt af både fysiologiske symptomer, handlingslammelse (trods navnet), ligesom der her kan være mange og store følelser på spil. Vores følelser kan virke ret overvældende også fordi det er her, erkendelsen af tabet opstår og derfor kan vi ha´ svært ved at se ”lyset”. Her er der i høj grad brug for, at de pårørende møder os med omsorg, forståelse og accept.
Reparationsfasen Indtræder der hvor vi igen begynder at mærke glæde og interesse for omverden og det at leve igen. Her bliver der plads til at tage en pause fra sorgen, tankerne og håbløsheden. Det er her interesser, oplevelser og lyst til at være social opstår periodisk igen.
Når vi affinder os med tabet og den ulykkelige hændelse opstår Nyorienteringsfasen. Nu begynder vi at se fremad.
Dette sker dog sjældent lige med et og som nævnt må vi som sorg ramte igennem en rejse hvor vi bevæger os op og ned – igennem faserne over tid.
Når jeg i mit virke som psykoterapeut for krop, sind og sjæl møder sorgen og tabet, har den mange ansigter. Ofte kommer mennesker til mig, hvis ubearbejdet sorg og tab har skab traumetilstande i kroppen. Sorgen og tabet er blevet kompliceret og der er brug for en professionelt støttende hånd i ryggen, undervejs igennem smerten, tabet og erkendelserne. Det sker igennem dybe forløsende processer.
Disse tilstande kommer ofte til udtryk som stress, depression, angst, udefinerbar vrede, tomhed osv.
“Husk, at leve mens du gør det, husk, at elske mens du tør det”.
Jeg vælger at dele dette budskab med dig for at sætte fokus på at dele…
Kærlighedens vigtige budskab med dig og sender kærlige vibrationer til alle som har gjort en forskel i dit, i mit og i vores børns liv.
At minde os alle om, at rumme, respekterer og anerkende børns sorg og sorgens betydning for os alle.
At minde os om hvor vigtigt det er at leve livet, gribe øjeblikket som er og sende endnu mere kærlighed ud til dem som vi elsker.
Og turde åbne op og tage imod, når en ny og spirende kærlighedsenergi dukker op i dit liv…
Lad os anerkende, at der bor et lille barn i os alle og det lille barn må kæres om, elskes og tages ind i hjertet.
Ære være livet, kærligheden og mulighederne.
Mange kærlige hilsner
Charlotte Østerbæk
