Pindsvinet ved Skipper Clements Højen i Aabybro

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Pindsvinet ved Skipper Clements Højen i Aabybro

Af Finn Børge Jensen, Blomstermarken 115, Aalborg

Velmenende borgere og kommunal tiltag på miljø området, besluttede for nogen tid siden, at man i forbindelse med Skipper Clements Højen ville have miljøtiltag, så halvdelen af arealet op imod højen skulle henligge som miljøområde – dvs. at græsset og blomsterne i halvdelen af arealet op imod den fredede høj, skulle bruges, som natur og plads til bla. Dyr og fugle og borgerne var enige om, at Jammerbugt kommune var på sporet af noget meget rigtigt i forhold til miljøet /dyr og fugle.

Jeg besøger ofte området ved Skipper Clements Højen og jeg har både hørt og set, at der blev stillet frisk vand ud, så dyr og fugle kunne have det godt. Og nu kommer mit egentlige ærinde med denne skrivelse:

Et lille pindsvin følte sig godt tilpas med de fine faciliteter ved højen hvor der både var græs og blomster og adgang til vand.

Vi drøftede ofte de mange sjove oplevelser i forhold til dette lille (stille) dyr. Nogen gange kunne pindsvinet ikke passere en lidt høj kant og andre gange kom den tæt på husene og haverne og et eller andet sted, så var pindsvinet et godt samtale emne, når snakken gik og miljøet blev drøftet.

Men fra den ene dag til den anden, så udeblev det kære lille pindsvin og snakken gik selvfølgelig om hvad det kære lille kræ var blevet af.

Mystikken blev løst en dag, da en beboer gik tværs over græsset op imod skipper Clements Højen.

Den halvdel af arealet, som skulle klippes og derfor blev slået med en moderne klipper havde kørt det kære pindsvin over og pindsvinet lå tilbage til skræk og advarsel for andre levende elementer.

Ja sådan slutter beretningen om et godt tiltag for dyr og fugle samt miljøet generelt, men desværre kendte pindsvinet ikke færdselsloven i forhold til vedligeholdelse af arealerne omkring Skipper Clements Højen.

Jeg er selvsagt godt klar over, at ulykken var et uheld. Men episoden skal lære os, at vi mennesker skal være meget påpasselige, når der laves miljø tiltag ude i den fri natur for både dyr, fugle og mennesker.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn