365discount sætter frugt og grønt i centrum for vækst i 2024

Coop 365 butik i Aabybro. Foto: Coop 365 Aabybro
Print Friendly, PDF & Email

365discount sætter frugt og grønt i centrum for vækst i 2024

Michael Tilsted, direktør for 365discount som er en fremadstormende aktør på det danske discountmarked, annoncerede forleden en ambitiøs strategi for 2024, der sætter yderligere fokus på frugt og grønt. Kæden har sat barren højt for vækst generelt og ovenpå disse ambitioner, er der en større vækstrate på frugt og grønt.

I takt med den stigende konkurrence i Danmark for supermarkeder og discountmarkeder, har 365discount et særligt fokus på frugt og grønt i 2024-strategien. Det vil ifølge kædedirektør Michael Tilsted ikke alene styrke væksten i forretningen, men taler også ind i en vigtig agenda om at bidrage til danskernes sundhed.

“Det er ikke tilfældigt, at 365discount fremstår med en grøn identitet,” udtaler Michael Tilsted, og fortsætter: “Vores engagement i frugt og grønt afspejler vores ambition om at blive danskernes foretrukne discountkæde, hvor sundhed og kvalitet går hånd i hånd.”

Ifølge undersøgelser og kundetilbagemeldinger, ser 365discount en stigende efterspørgsel efter friske, sunde produkter.

“Dette er et stærkt pejlemærke for os. Vi stræber efter at tilbyde de bedste varer i denne kategori, så vi kan tilbyde sundhed og velvære i hverdagen til alle danskere.”

Vil imødekomme bekymringer om overvægt
I en undersøgelse fra slutningen af 2023 udarbejdet for bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, er danskernes bekymringer ift. overvægtsproblematikken ikke til at tage fejl af. Her svarer hele 88%, at de ser overvægt som et problem for den enkelte, og 75% mener, at overvægt er et problem for det danske samfund.

“Hos 365discount tror vi på, at vores dedikation til frugt og grønt kan differentiere os positivt og bidrage til at imødekomme danskernes bekymringer om overvægt. Vores mål er at gøre det nemt og billigt at fylde indkøbskurven med sunde muligheder og variation,” siger Michael Tilsted.

Michael Tilsted, direktør for 365discount

365discount ser frem til vækst i 2024, blandt andet drevet af deres tilgang til frugt og grønt.

“Som den nyeste spiller i discountbranchen skal vi udnytte vores friskhed og turde komme med en moderne tilgang. Vores fokus på frugt og grønt skal ikke ses som en løftet pegefinger, vi skal inspirere vores kunder, og nå vores øverste mål, der på sigt er at blive associeret med sundhed 365 dage om året, uanset livsstil og årstid,” afslutter Michael Tilsted.

LÆS OGSÅ: Brand på byggeplads i Aabybro

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn