Vellykket sommerfest i Blokhusvejens børnehave

Sommerfest 2023 i Blokhusvejens børnehave Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Vellykket sommerfest i Blokhusvejens børnehave

Solen skinnede fra en skyfri himmel denne torsdag aften, hvor den årlige sommerfest blev holdt og børnehavens 28 års fødselsdag blev fejret! 166 børn, forældre søskende og personale var samlet på legepladsen, hvor hver familie havde medbragt egen picnic kurv.


Børnene havde i al hemmelighed forberedt at optræde med 3 sange og derefter blev der sunget fælles fødselsdagssang for børnehaven. 

Det grønne flag blev hejst, som symbol på børnehavens arbejde med og i naturen og derefter var der plads til masser af leg børnene imellem. Der blev spillet fodbold, der blev rutsjet, gynget, gravet i sand og meget meget mere og til børnenes store overraskelse var der flødebollekast! 

Mange forældre havde meldt sig frivilligt til at tage kage med til det store flotte kagebord, som vi gik ombord i inden det var det tid til at komme hjem! Det havde været en rigtig dejlig sommerfest både for små og store i børnehaven!

LÆS OGSÅ: Fire generationer samlet i Jetsmark Judoklub

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn