ForsideDebatTak for genvalg og opbakning – og en stærk opfordring til at fortsætte...

Tak for genvalg og opbakning – og en stærk opfordring til at fortsætte det brede samarbejde. 

Af Ole Stavad (S) Medlem af regionsrådet                                                                     Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst                                                                   

Tak for genvalg og opbakning – og en stærk opfordring til at fortsætte det brede samarbejde. 

Jeg er glad og taknemlig for den store opbakning, som jeg fik fra nordjyske vælgere på valgdagen. Det betyder, at jeg forsat kan investere masser af energi i Regionsrådet for at fortsætte udviklingen med et ”nært, sundt og grønt Nordjylland”. En varm og hjertelig tak til hver eneste, som har støttet mit genvalg.

Desværre betyder valget også, at Socialdemokratiet ikke de næste fire år vil være den drivende kraft, som kan sætte en positiv dagsordenen for Nordjylland. Vore politiske modstandere har vundet valgkampen på at tale Nordjylland ned og med masser af forkerte påstande og urealistiske løfter, der aldrig vil kunne indfries.

Det, der bekymrer mig mest, er dog, at der på ingen måde lægges op til at fortsætte det brede samarbejde, som har skabt rigtig flotte resultater for Nordjylland. Det nye snævre ”blå” flertal på én person, har fordelt stort set alt af betydning mellem sig selv. Også en ny udvalgsstruktur, som er hele fundamentet for det samlede Regionsråds arbejde, har man besluttet uden nogen form for drøftelse med den anden halvdelen af Regionsrådet.

Det lover ikke godt for Nordjylland og det fremtidige samarbejde. Jeg håber stadig på, at det nye flertal besinder sig, så vi kan fastholde: ”Et samarbejdende Nordjylland”, som vi er kendt og beundret for i resten af landet.

Socialdemokratiet ønsker at fastholde det brede samarbejde. Derfor har vi sammen med SF og EL rakt hånden frem og har opfordret det nye blå flertal til, at vi laver en konstituering helt efter samme model, som ved tidligere valg, hvor vi har haft flertallet.

Det er foreløbigt afvist af Mads Duedahl og flertallet. Jeg håber de besinder sig. For Nordjylland skyld.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER