Juleforestilling for børn: Pippis Jul m. Katrine Bille

Print Friendly, PDF & Email

Juleforestilling for børn: Pippis Jul m. Katrine Bille

Jammerbugt Kulturcenter Søndag 28. november kl. 15.00

Alle børn kender og elsker verdens stærkeste pige; Pippi Langstrømpe! 

Du kan på denne 1. søndag i advent opleve Katrine Bille lege Pippi for fuld musik. Hendes trofaste liveband leger også med scenen som bl.a. Tommy og Annika, stærke Adolf, hesten og yndige cirkusprinsesser, mens de spiller julen ind på ægte Pippi-manér. Find din indre tingfinder, spilopmager og kravlenisse frem, og kom og vær med til et brag af en Pippi-julefest i Kulturcenterets hyggelige sal

Katrine Bille er kendt fra DR Ramasjang, som vært på bl.a. ”Lille Nørd”, ”Luk op, Luk i” og ”Sommer i Ramasjang”. Med sit charmerende smil, sin dejlige stemme og altid gode humør, går Katrine lige i hjertet på både børn og forældre. Katrine Bille er selv kæmpe Pippi-fan, og glæder sig til at fejre Pippis jul, sammen med alle Jammerbugts børn og barnlige sjæle.

Hele kulturcenteret er pyntet op til jul denne 1. søndag i advent og det er stadigt muligt at sikre sig en plads til koncerten, oplyser koncertansvarlig Mads Mølgaard. Entrébilletter kan købes online via www.kec-jammerbugt.dk