Nye bolig- og fjernvarmeområder i Aabybro

Aabybro Fjernvarme
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Nye bolig- og fjernvarmeområder i Aabybro

Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse har godkendt, at et lokalplansforslag for et nyt boligområde ved Kattedamsvej i Aabybro bliver sendt i offentlig høring. Området har indtil nu været ubenyttet eller anvendt til landbrug. Der har siden 2021 været workshops og dialog med områdets ejere og grundejerforeninger, og her er der kommet idéer til den fremtidige anvendelse af området.


Det færdige lokalplansforslag har bl.a. til formål at sikre, at der bliver et indbydende og attraktivt bymiljø på Kattedamsvej, og at der bliver et sikkert vejforløb for både bløde og hårde trafikanter. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres parcelhuse, toetagesbyggeri og række-, kæde- eller dobbelthuse.

”Et nyt boligområde ved Kattedamsvej i Aabybro skal være med til at sikre, at vi i Jammerbugt Kommune fortsat imødekommer den store efterspørgsel på at bosætte sig i Aabybro. Som kommune arbejder vi målrettet med at trække folk til, og det sker i et fint samspil mellem offentlige og private aktører,” fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere fjernvarmeområder i Aabybro

Udover udviklingen på boligområdet i Aabybro sker der også udvikling i forhold til fjernvarme i byen, hvor Aabybro Fjernvarme ønsker flere og udvidede fjernvarmeområder. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse godkendt, at tre områder konverteres fra naturgas til fjernvarme, og at eksisterende fjernvarmeområder udvides.

Det drejer sig om nye fjernvarmeområder ved Peter Løthsvej og Torngårdsvej, et industriområde ved Høgårdsvej og en enkeltadresse på Thomasmindevej. Udvidelse af fjernvarmeområder sker ved eksisterende og fremtidige boligområder, den nyeste del af industriområdet ved Høgårdsvej og det område, hvor Aabybro Fjernvarme ligger.

LÆS OGSÅ: Byplaner på plads i Fjerritslev og Nørhalne 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn