ForsidePandrupIldsjæle på Ildsjæleakademi i Jammerbugt

Ildsjæle på Ildsjæleakademi i Jammerbugt

Print Friendly, PDF & Email

Ildsjæle på Ildsjæleakademi i Jammerbugt

Tirsdag aften den 7. maj 2024 havde Jammerbugt Kommune endnu engang inviteret ildsjæle fra hele kommunen til en lærerig aften på de populære Ilsjæleakademier, der er et gratis tilbud til kommunens borgere/frivillige, der denne gang havde fokus på events og arrangementer.

Flot fremmøde til Ildsjæleakademiet om events og arrangementer

55 personer havde trodset solskinnet og fundet vej til Jetsmark Idrætscenter for at blive klogere på dagens emne og ikke mindst netværke og sparre med andre ildsjæle i Jammerbugt Kommune.

Aftenens program bestod efter indledning og velkomst af formand for Jammerbugts Kommunes Fritid-, Kultur- og Landdistrikter Helle Bak Andreasen (V) af oplæg fra Søren Mortensen, der fortalte om udviklingen af VesterhavsRock i Fjerritslev, og om hvordan VesterhavsRock arbejder med frivillige, samt om organisationen bag det store musikarrangement i Fjerritslev, der hvert år besøges af ca. 5000 gæster.

Herefter fortalte Anette Christiansen fra Jetsmark Idrætscenter om hvordan de arbejder med  markedsføring af events. Inden at Malene Vestergaard, Marianne Vestergaard og Jesper Tejls fra Øland Skov som fortalte om det populære Øland Halloween, der for få år siden opstod ud af det blå og har op mod 2000 gæster i løbet af dagen hvor det afholdes.

Under alle oplæg var der stor spørgelyst om små og store emner. En aften hvor der blev vidensdelt, netværket og snakket lystigt over bordet under pauserne. 

Det sagde udvalgsformanden, Helle Bak Andreasen, i sin velkomsttale: 

Velkommen til ildsjæleakademi – I aften skal vi i fællesskab blive klogere på emnet events og arrangementer. Vi skal høre om alt fra den spæde idé, til afholdelsen af det store arrangement og alt derimellem. I aften skal vi nemlig tale om markedsføring, frivillighed og organisering ligesom vi skal dele viden, erfaringer og gode idéer med hinanden.

Vi ved, at det er jer som engagerede ildsjæle – der gør en forskel i vores kommune. Jeres arbejde, kreativitet og dedikation er med til at skabe liv og fællesskab i vores lokalsamfund. Uden jer havde vi simpelthen ikke så mange arrangementer i Jammerbugt Kommune. Og netop derfor er det så vigtigt, at lære af hinanden og inspirere hinanden. Politisk kan vi sætte en masse mål og ideer op – men uden lokalt arrangement kommer vi ingen vegne.

Så en stor tak, at I går foran – på mange områder. Jeg synes jo netop vi er i samme båd – politisk vil vi gerne udvikling i hele vores dejlige kommune og det klarer I med hver jeres lokale engagement. Det bakker vi gerne op om, både økonomisk og med andre muligheder med hjælp i øvrigt. Og så er det jo bare fantastisk, når nogle faktisk klarer sig glimrende selv.

At det netop er events og arrangementer vi skal høre om i aften, er jo noget I selv har valgt – vi vælger nemlig tema ud fra vores ildsjæles efterspørgsel om ting, som I gerne vil blive klogere på – det fungerer – og det kan vi også se til aftenens flotte fremmøde. Så hermed også en opfordring til at melde ind til forvaltningen med gode idéer til kommende ildsjæleakademier.

Så lad os sammen i aften suge til os af viden, inspiration og netværk.

Jeg håber, at I går herfra med nye idéer og energi til jeres næste lokale arrangement – for sammen udvikler vi vores kommune endnu mere. Tak for at I er kommet – og god aften.

Jesper Tejls, Marianne Vestergaard og Malene Vestergaard fra Øland Skov som fortalte om det populære Øland Halloween. Foto: Jammerbugtposten.dk
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER