Medaljehøst og pokal ved årets første stævne.

Holdbilledet viser fra venstre, Gabriel Jakobsen, Kilian Sørensen, Lea Quist, Rune T. Madsen, Danni Vadmand, Henning Sørensen, Josefine Juhl Kusk, flankeret af holdleder Mads Tinø Vangsgaard.
Print Friendly, PDF & Email

Otte klubkammerater fra Jetsmark Judoklub, fik stort udbytte af deres deltagelse ved årets første Vendelboturnering, som blev afviklet lørdag den 11.januar i Dronninglund Gymnasiehal, med Ørsø Judoklub som værtsfolk.

Hele 6 medaljer samt en flot pokal blev dagens udbytte til de dygtige kæmpere fra den lille Judoklub i Moseby. Således var der Guldmedalje til: Gabriel Jakobsen, Aabybro, samt brødrene Henning og Kilian Sørensen, Pandrup.


Sidstnævnte blev desuden Pokalvinder i den sideløbende runde af Pokalturneringen.Les Quist, Sulsted sikrede sig Sølvmedalje i sin klasse, mens debutanten Josefine Juhl Kusk, Aabybro og klubkammeraten Danni Vadmand, Brønderslev fik fortjente Bronzemedaljer.

Klubbens sidste to deltagere; Rune Tobias Madsen, Moseby og dagens holdleder Mads Tinø Vangsgaard, Kaas, sluttede begge udenfor medalje placering ved dagens runde.

Lørdag den 18.januar er der atter stævne i Dronninglund, hvor der kæmpes i en runde af Judo Danmarks Ungdomsturnering, for unge under 20 år.