Hyldestkoncert med Halfdanskerne

Pressebillede Halfdanskerne
Print Friendly, PDF & Email

Hyldestkoncert med Halfdanskerne
Jammerbugt Kulturcenter Søndag 17. september kl. 14.00

I 1973 indspillede Benny Andersen og Povl Dissing det legendariske album Svantes Viser, baseret på bogen af samme navn. Det fejrer HALFDANSKERNE ved at tage landet rundt i hele jubilæumsåret med deres egen live-version af dansk visemusiks vigtigste udgivelse og der er derfor lagt op til en hyggelig søndagsmatiné på Jammerbugt Kulturcenter denne weekend når turneen rammer Aabybro.


Mads Westfall (guitar og sang), Lars Grand (harmonika og sang) og Rasmus Vennevold (kontrabas) har siden 2008 optrådt med gennemarbejdede, spektakulære og energiske fortolkninger af danske digteres sange, og udgivet fem albums. Populariteten nåede nye højder i 2015 med deres 100 års hyldestshow til Halfdan Rasmussen, og siden har der været fulde huse og stående ovationer ved deres mange koncerter.

HALFDANSKERNE består af tre karismatiske og meget forskellige karakterer, som tilsammen udgør en yderst underholdende enhed. Trioen er med deres nærvær, musikalitet og humor de helt rigtige til at markere 50-året for Svantes viser. De tager udgangspunkt i det originale værk, og formidler samtlige sange med dyb respekt og masser af fornyelse.

“…at opleve mine egne sange i en opdateret, forynget fremførelse var formidabelt, så jeg må på det bestemteste anbefale alle at opleve Halfdanskerne til en live-koncert…” 

(Benny Andersen, 2010)

Hvis man er hurtig, er der stadigt få ledige pladser til koncerten nu på søndag som jo, sædvanen tro er inkl kaffebord i pausen , oplyser koncertansvarlig Mads Mølgaard. Entrébilletter kan købes online via www.kec-jammerbugt.dk

Pressebillede Halfdanskerne

LÆS OGSÅ: Hærværk på parkeret bil

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn