ForsideFjerritslevFra mandag kan man blive vaccineret mod covid-19 og influenza på apoteket...

Fra mandag kan man blive vaccineret mod covid-19 og influenza på apoteket i Aabybro og Fjerritslev

Print Friendly, PDF & Email

Fra mandag kan man blive vaccineret mod covid-19 og influenza på apoteket i Aabybro og Fjerritslev

En lang række apoteker landet over er fra næste uge klar til at vaccinere alle, der er fyldt 65 år, samt særlige risikogrupper mod influenza og covid-19. Vaccinationen er gratis, og man kan enten bestille tid – eller på en del apoteker bare dukke op i det tidsrum, hvor der vaccineres uden tidsbestilling.

Den 1. oktober lyder startskuddet til den årlige vaccination mod influenza og covid-19. Den tilbydes gratis til personer, der er fyldt 65 år, samt til sårbare grupper såsom gravide efter 13. uge, svært overvægtige og personer med kroniske lungesygdomme, diabetes og hjertekarsygdomme.

Sundhedsstyrelsen påpeger, at det er de samme målgrupper, der er i risiko for at få et alvorligt forløb med influenza og covid-19. Derfor får man tilbud om vaccination mod begge sygdomme – og det anbefales, at man får begge vacciner samtidig.

Førtidspensionister kan ligeledes få gratis vaccination mod influenza, og det samme kan børn fra 2 til 6 år. Børn får vaccinationen som et pust i hvert næsebor, som de skal have to gange med en måneds mellemrum. Det mindsker deres risiko for at få influenza i den kommende sæson samt risikoen for at smitte resten af familien.

Det er de fem regioner, der i år står for det nationale vaccinationsprogram, og man kan enten blive vaccineret på et apotek eller på et af de regionale vaccinationscentre. Vaccinerne er helt de samme. Tilbuddet gælder frem til midt i januar.

Alle, der opfylder alderskriteriet, samt forældre til børn fra 2 til 6 år har fået information i deres digitale post med opfordring til at bestille tid. Andre i risikogrupperne skal selv gå ind og booke tid eller henvende sig på et apotek med ’drop-in vaccination’.

En række apoteker har nemlig tider på dagen, hvor man bare kan komme ind og få sine vaccinationer uden tidsbestilling. På kortet www.apoteket.dk/influenzavaccination fremgår, hvilke apoteker i nærheden der tilbyder vaccination. Desuden kan man fra næste uge i appen ’apoteket’ se, om man kan blive vaccineret på ens foretrukne apotek.

Personer uden for risikogrupperne kan på mange apoteker købe en vaccination mod influenza, og den koster 215 kr. Se på kortet, hvem der tilbyder influenzavaccination til egenbetalere.

LÆS OGSÅ: Fra i dag må hunden igen være løs på stranden

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER