En vellykket indvielse hos FunArt Blokhus

Fun Art Blokhus
Print Friendly, PDF & Email

I sidste uge på Sankthansaften afholdte FunArt Blokhus indvielse, med alt hvad der fulgte med af underholdning, bålhygge og et spændende program for både børn og voksne. Til indvielsen kunne man også opleve de nymalede bygninger, som nu er prydede med Street art motiver, og man kunne smugkigge på banerne til fodboldgolf, minigolf, krolf og petanque, som man nu kan booke tider til at prøve.

Indvielsen bød på gode oplevelser for både store og små. Onkel Jes Show og klovnen Johnny sørgede for underholdning til de mindste, og Jakob Haugaard sørgede efterfølgende for god underholdning. Åbningstalen foregik ved borgmester Mogens Christen Gade, og kunstnerne Peter Birk og Hans Krull fremviste de flotte gavlmalerier. Der var masser af spændende ting på programmet, og aftenen blev selvfølgelig afsluttet med et stort Sankthansbål.

Klovnen Johnny lavede ballondyr til børnene. Foto: FunArt Blokhus.
Børnene fulgte begejstrede med i underholdningen. Foto: FunArt Blokhus.
Underholdning ved Jakob Haugaard. Foto: FunArt Blokhus.
Mange mennesker var mødt op til indvielsen. Foto: FunArt Blokhus.
Aftenen afsluttedes med et stort Sankthansbål. Foto: FunArt Blokhus.