Alvorlig hændelse på Omfartsvejen

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Alvorlig hændelse på Omfartsvejen

Driftsleder Ditte Andersen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne onsdag morgen fortælle, at der mandag aften var et færdselsuheld på Omfartsvejen ved Pandrup, hvor to biler kørte frontalt sammen.


Det er sket mandag den 17. juli kl. 18.52.

Part 1, en 77-årig mand, kom kørende i sin bil og kom over i den modsatte side af vejen, hvor han kørte ind i en anden bil med 5 personer i. Part 1’s bil ramte frontalt ind i den anden bils højre skærm, oplyser Ditte Andersen og fortsætter: 

-Part 1 blev herefter eskorteret til Aalborg Sygehus i kritisk tilstand, hvor han blev lagt i kunstigt koma. Mandens tilstand er for nuværende uvist. 

-Personerne fra den anden bil, et ægtepar og deres 3 børn, blev kørt til tjek på sygehuset, men er ikke kommet alvorligt til skade.

-Der har været bilinspektør på stedet, og de to biler er bragt til yderligere undersøgelser.

-Årsagen til uheldet kan umiddelbart være, at manden har fået et ildebefindende og derfor er endt i den modsatte vejbane, men vi afventer de endelige resultater af undersøgelserne.

-Vejen mellem Saltum og Pandrup var spærret i flere timer mandag aften, i forbindelse med at politi, beredskab og bilinspektør arbejdede på stedet.

LÆS OGSÅ: Far og søn i husspektakler