2.600 udvalgte danskere skulle i løbet af i går have modtaget en besked fra Statens Serum Institut i e-boks.
Den skulle indeholde en indkaldelse til at blive testet for corona-virus.
Dette tiltag er sat i verden for at undersøge, om der skulle være smitte i samfundet, som der endnu ikke er opdaget.
Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i det politiske magasin Slotsholmen på P1.
– Vi vil nu sætte gang i en stikprøvetest, så vi kan få klarlagt, om der er smitte i samfundet steder, vi ikke har set endnu, siger han.
– Flere tusinde danskere vil i dag modtage indkaldelse, siger ministeren.
Det er er planen, at de danskere, eksperterne har udvalgt, vil kunne testes i næste uge. Det er dog frivilligt, om man vil lade sig teste.
Stikprøvedeltagerne skal både testes for corona-virus samt for antistofferne til virussen.