ForsideFjerritslevOplev børneteater og kutterkoncerter ved Thorupstrand Fiskehus: Natterdag, Solvej & Sundays

Oplev børneteater og kutterkoncerter ved Thorupstrand Fiskehus: Natterdag, Solvej & Sundays

Endnu et bud på en god sommeraktivitet: børneteater og kutterkoncerter ved Thorupstrand Fiskehus den 22. juli. Programmet starter kl. 10.00, og der er gratis entré.

Se programmet her eller på facebook:

Program:

Kl. 10 – 17: kunsthåndværkermarked på P-pladsen. Mød en masse lokale kunsthåndværkere og køb smukke ting med hjem. 

Kl. 10.30: Børneteater på Kutter-scenen foran Fiskehuset. Oplev Teater Natterdag og Syddjurs Egnsteaters eventyrlige børneforestilling “Fiskeren og hans kone”.

Kl. 16.00: Solvej på Kutter-scenen foran Fiskehuset. Dansk folk/western inspireret sangeringe som bedriver hverdagspoesi fra fineste skuffe.

Kl. 19.30: Sundays på Kutter-scenen foran Fiskehuset. Vidunderlige toner strømmer fra dette indie/pop/folk inspirerede band, som tryllebinder publikum i et stemningsfyldt og sjælerørende lydunivers. Glæd jer! 

Mad og drikke

Thorupstrand Fiskehus har åben hele dagen og med skånsomt fanget fisk og velsmag på menuen. 

Strandbaren Revlen serverer iskolde lokale fadøl, sodavand, saft, Ryå-is, drinks og meget mere. 

Haw’kiosken byder på burgere, pølser, is mm. 

Haw’kiosken åbner deres “mad-vogn” hvorfra de serverer tapas, kaffe og kage hele dagen.

Vildis kommer med deres fantastiske Vilde Campingvogn, hvorfra publikum bliver forkælet med Økologiske sodavandsis fra Thy og lækre drinks.

Tranum Mølle Destilleri langer iskolde Gin & Tonic’s over disken i mange skønne udgaver. 

Praktisk info

– Medbring gerne et tæppe eller egen stol. 
– Alt foregår udendørs.
– Tag cyklen, få et lift, gå eller tag en taxa og lad bilen holde derhjemme. Parkeringspladsen bliver presset.
– Vi tager imod de fleste kort, mobile pay og kontanter. 

Arrangementet arrangeres af Thorupstrand Fiskehus & Beboerforeningen. Har du spørgsmål – ring til Thorupstrand Fiskehus: 50 46 90 81. 

Det er gratis fordi Sparekassen Danmark, Region Nordjylland og Sol og Strand er med til at betale gildet. Tusind tak for det!

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER