Falck Aabybros mandskab er blevet udvidet med nyuddannede brandmand Christian Dam Pedersen. Han bestod Funktionsuddannelse Indsats, og derfor kan han nu deltage i stationens udrykninger næste gang, der bliver behov for det. Christian har taget uddannelsen på Falck uddannelsescenter i Randers.
Funktionsuddannelse Indsats omfatter bl.a. at man efter endt uddannelse er i stand til at begå sig på et skadessted, efterleve sikkerhedsmæssige krav, frigøre fastklemte personer og afstive bygninger. Derudover bliver den uddannede brandmand i stand til at foretage røg- og kemikaliedykning. Mere information om uddannelsen findes i Beredskabsstyrelsens uddannelsesplan.