Første Maj fejret ved Nols Sø: Diane Aarestrup opfordrer til handling og sammenhold
Første maj blev traditionen tro fejret over det ganske land. I Jammerbugt havde FH arrangeret 1. maj 2024 ved Nols Sø i Saltum. Som 1. maj-taler var bl.a. den socialdemokratiske borgmesterkandidat Diane Aarestrup.
Til årets 1. maj fest i Jammerbugt deltog et par hundrede mennesker. I sin 1. maj tale 2024 sagde Diane Aarestrup:
Arbejdernes Internationale kampdag, en dag der i nøjagtigt 135 år har stået på værdierne: FÆLLESKAB, SAMMENHOLD OG SOLIDARITET. En dag der er indhyllet i traditioner og i år fået et strejf af nyt som partidebat med repræsentation af blå og røde partier. Temaet for debatten er Det gode arbejdsliv i jammerbugt kommune, en debat jeg med glæde ser frem til med et håb. Jeg har lige som jer håb og drømme for et godt arbejdsliv, men også et håb for det gode politiske samarbejde, hvor mit håb er, at den kan ske i en ordentlig tone med gensidig respekt for hinandens forskelligheder.
Tonen til politiker og mellem politiker er blevet hård – det kan være direkte, men særdeles det skrevet ord og på SoMe. Vi skal værne om det pæne sprog og hvordan vi taler til og med hinanden. Vi skal værne om vores danske demokrati. Det er gennem den gode dialog, at der kan ske forandring.
På den gode arbejdsplads er der en ordentlig tone med en gensidig respekt for hinanden forskelligheder og en åbenhed, hvor der kan siges det, der også kan være svært.
Et strejf af nyt gælder også stedet her ved Nols Sø. Uanset hvad der er af forandringer, rokker det ikke ved, at dagen i dag står på et solidt grundfundament båret på fællesskab og solidaritet om Kamp – Kamp for retfærdighed og lighed. Den kamp er der stadig brug for og måske mere end nogen sinde. Vi bliver presset på jobbet pga. der flere steder mangler kollegaer og økonomien er presset især på offentlige arbejdspladser. Jeg møder bl.a. dagligt SOSU, sygeplejersker, pædagoger, lærer der fortæller om en presset hverdag, hvor de aldrig er personale nok til opgaverne.
Vi har brug for at få skabt gode arbejdsforhold, så vi kan holde til at være på arbejdsmarkedet meget længe, for det bliver der brug for i fremtiden. Ingen skal gå på job for at blive syg – det gælder både fysisk og psykisk. Vi har hver og en et ansvar for at få skabt gode arbejdsforhold. Hvis vi hver især satte et mål for, hvordan kan jeg gøre hverdagen bede i morgen for min kollega, er vi alle med til at gøre en forskel. På den gode arbejdsplads er der brug for mere VI og mindre jeg. Der er et ordsprog der siger, hvad du giver, kommer tifoldig igen.
På den gode arbejdsplads er der et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, men det kommer ikke af sig selv. Det kræver noget af alle, også når det er svært. Vi har udsigt til at skal arbejde længere – jeg skal til jeg bliver 70 år, derfor er det så vigtigt at sætte fokus på den gode arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi har sikkerhedsnet til dem som ikke kan holde til det, som er nedslidt, men ikke har mulighed for selvbetalt, at gå på tidlige pension.
I dag er ARNES FØRSTE DAG PÅ PENSION – Arne der blev billede på Arne pensionen. Hans sidste arbejdsdag var den 10. april og 1. maj er hans første dag på pension. Tillykke til Arne. Arne har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 48 år på et lokalt bryggeri. I mine øjne er det kun rimeligt og helt på sin plads, at retten til tidlig pension giver mennesker, som har knoklet gennem et langt, langt arbejdsliv, muligheden for at sætte punktum lidt før.
Det skal nemlig ikke være sådan, at man absolut skal være gået helt i stykker, før man omsider kan få liv til at slæbe sig ud af arbejdsmarkedet. Eller kun kan gå, hvis man selv kan betale for det. Så længe vi kan finde undersøgelser som peger på, at vi kan øge arbejdsudbuddet med 11.000 fultidspersoner, hvis vi fik gjort op med 20 % af den arbejdes relaterede stress – lige præcis så længe skal vi også have et sikkerhedsnet, der griber dem der har brug for det.
Har vi gode arbejdspladser, der ser, hører, mærker, anerkender og har meningsfulde opgaver, er jeg overbevist om, at vi vil se mindre stress. Vi bliver ikke stresset af at have travlt, hvis det giver mening og der er retfærdighed.
Vi har alle brug for FÆLLESSKABET, SAMMENHOLDET OG SOLIDARITETEN. Vi har brug for brandtaler, røde faner med arbejdersange – der skal minde os om fortiden, der skal bringes ind i nutiden og være med til forandre fremtiden.
Der er brug for et stærkt arbejdsfællesskab og arbejdsidentitet:
Arbejdsstyrken er høj – vi er ca. 3 mio mennesker i job, men trods konjunkturer står flere unge end nogensinde – 43.000 uden uddannelse eller job. Det er 6,4 % af alle 15-24-årige. Flere af dem har ikke en arbejdsidentitet at spejle sig i. Arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft. I Jammerbugt har vi 2.311 virksomheder og 16.054 i job. Prognosen siger, at vi om 5 år mangler 5000 faglærte i Nordjylland. I Jammerbugt har vi pt 500 ledige, hvor de 100 er ufaglærte. Dansk Metal har oplyst, at de har 5 ledige i Jammerbugt. Nutiden- og fremtidens udfordringer handler både om fastholdelse og rekruttering.
Fastholdelse – handler særdeles om psykisk og fysisk godt arbejdsmiljø, pensionsordninger
Rekruttering – handler også om den gode arbejdsplads og de gode historer, men der er også brug for muligheder som fritidsjob, praktikker og voksenlæring løn, i Jammerbugt starter der 1 voksenlæring hver 2. dag. Vi er en af de kommuner som får flest i faglære.
I rekruttering skal vi inspirere via vores Arbejdskraftmesse som holdes x 1 år, hvor vi næste år vil invitere uddannelsesinstitutionerne. Jeg mødte Laila som deltog i messen og hun var overbevist om, at hun skulle være pædagogiskassistent, men blev meget inspireret af SOSU-uddannelsens muligheder og grundforløbet kunne tages i Brovst. For en gruppe unge, betyder det noget, at de kan tage uddannelse tæt på, derfor skal vi i Jammerbugt kæmpe for at hele SOSU-uddannelsen kan tages i Brovst. Det er lykkes for Mariagerfjord kommune at indgå et tæt samarbejde. De har udarbejdet en forpligtende aftale med SOSU Nord, så hovedforløbet i Mariagerfjord kan tages i Hobro og ikke i Aalborg.
Jeg har i hele min politisk karriere i tale sat, at vi har brug for Faglært uddannelsesforløb tætter på – meget gerne kun dele af den. Jeg oplever efter 10 år en åbning…
I rekrutteringen skal vi udvikle endnu mere på fritidsjob målrettet unge, fordi et fritidsjob er meget mere end bare penge. Jeg startede selv som fritidsjobbere som 14-årige med at sælge sko og et fritidsjob kan føre meget med sig. Jeg mødte Rene og er i dag gift med ham på 33 år og kendt i 43 år. For mig var det ikke en tvang, men en naturlig del af livet en norm i samfundet. Det har jeg taget med videre til mine børn. De har haft fritidsjob fra deres 14 år og altid haft job eller været under uddannelse.
En nyere undersøgelse viser at fritidsjob styrker unges livskompetencer og mulighed for at klare sig bedre senere i livet. Undersøgelsen viser, at de klarer sig bedre i skolen, får stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksen. Flere unge har fået øje på mulighederne i faglært uddannelser. MEN det skal være sundt og sikkert for unge at have et fritidsjob. Som kommune skal vi arbejde for, at fritidsjob prioriteres i vores unge indsats.
Vi skal have alle med og især unge under særlige vilkår som unge med diagnoser, sociale problemer, kriminalitet bag sig. Her skal vi som kommune motivere virksomheder til at ansætte unge på særlige vilkår. Det kan være som fritids jobber eller praktik. Det kan være med støtte af et mentorer korps, som vi desværre af økonomiske grunde har halveret.
Hvad gør vi som kommune for at få alle med i et arbejdsfællesskab og en arbejdsidentitet? I den nyeste vedtaget Planstrategi har vi sat fokus på, at ”Vi skal have alle med, men alle skal ikke samme sted hen”. Jeg mødte Jannie for ca. 1½ siden, der var hun elev på vores ressourcecenter, hvor hun sammen med en pædagog blevet trænet i at tage bussen i skole og i praktik. Jannie er autist. Hun var i praktik 2 dage om ugen i 2 timer.
Tilbage i marts 1½ år senere møder jeg Jannie igen sammen med vores Beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen, hvor Jannie er ansat på Scanio i Fjerritslev i et fuldtids lønnet job og fået kørekort. Det handler om at se Jannie og møde Jannie med anerkendelse og respekt. Give Jannie de opgaver hun magter og hun udfører dem til UG. Ane og Jannie skulle udføre en opgave sammen og Ane siger, jeg snakker en hel masser. Det er er fint siger Jannie, det er jo det jeg ikke bryder mig om. Unge under særlige vilkår kan tilføre virksomheder værdi. Og som arbejdsgiver gav udtryk for Jannie var stabil (bliver ved opgaven)
I budget 2022 afsatte kommunalbestyrelsen penge til fritidsjob og praktik på plejecentrene målrettet unge som står uden for uddannelse og arbejde. Det valgte vi ud fra, at vi kunne se, at med et fritidsjob og praktik på et plejecenter kunne vi tilbyde unge et meningsfuldt job. Et fritidsjob som kunne modne de unge, ved at give dem opgaver som de kan håndtere. Samtidig ved vi, at et fritidsjob kan være med til en afklaring i forhold til valg af en ordinær uddannelse vej og i forhold til rekrutterings udfordringer på SOSU-området eller sygeplejen. Men i fritidsjob skal de unge løse opgaver, som det ordinært personale ikke har mulighed for at løfte i en travl hverdag. De unge kan læse højt for en svagt seende borger, spille brætspil, gå turer med en borger.
Et fritidsjob kan hjælpe unge på vej, men vi har ikke alle med. Der er flere piger end drenge i et fritidsjob. Der er flere langs den jyske vestkyst der er i et fritidsjob end i Gentofte elle Frederiksberg. Og langt færre af dem som har forældre som står uden for arbejdsmarkedet.
Vi skal have alle med, men alle skal ikke samme sted hen. Vi har brug for alle – alle har værdi og kan bidrage:
Dem uden erhvervsuddannelse – kontanthjælpsmodtager, står ofte uden for fællesskabet – en nyere undersøgelse viser at markant flere kontanthjælpsmodtagere finder vej tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de får få lønnede timer og små meningsfulde overskuelige opgaver i en virksomhed. Som kommune skal vi udvikle på de muligheder.
For at få flere med i arbejdsfællesskab og arbejdes identitet, er der bl.a. også lavet ny aftale for Folkeskolen, hvor skoletrætte fra 7. klasse kan blive koblet på en virksomhed. Folkeskolen skal have øget fokus på erhverv for de elever som kan have glæde af den vej, tilrettelægge juniormesterlæreordningen for skoletrætte, hvor afgangseksamen skal give adgang til erhvervsuddannelserne. Færre obligatoriske prøver og ind med bøger og mindre brug af skærme. Erhvervspraktik til alle.
Ingen skal stå alene. De brede skulder skal bære mest. Sammen kan vi meget mere. Flere skal med i fællesskabet. MED solidaritet, sammenhold og fællesskab kan vi opnå det- TAK TIL FH FOR TILRETTELÆGGELSE AF DAGEN – TAK FOR ORDET.
