Vær med til at præge rammerne for fremtidens idræt i Jammerbugt Kommune 

Modelbillede
Print Friendly, PDF & Email


Vær med til at præge rammerne for fremtidens idræt i Jammerbugt Kommune 

Mandag d. 6. marts afholdes der workshop for alle, som har lyst til at komme med input til udviklingen af Jammerbugt Kommunes idræts- og fritidsfaciliteter. Målet er at samle idéer og inspiration til et efterfølgende kursusforløb for halinspektører, bestyrelser, forvaltning og politikere.


Trækker du selv i sportstøjet og tjekker ind i din lokale hal? Eller gør dine børn, børnebørn eller andre i dit netværk? Så er workshoppen mandag d. 6. marts i Brovst Sports- og Kulturcenter noget for dig. Her har du nemlig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens idrætsfaciliteter i Jammerbugt Kommune.

Ændrede vaner

Bag arrangementet står Jammerbugt Kommunes Kultur,- Fritids- og Landsdistriktsudvalg, som i samarbejde med Idrættens Udviklingscenter efterlyser input fra alle brugere af kommunens idrætsfaciliteter. Workshoppen d. 6. marts bliver startskuddet til et kursusforløb, som hen over foråret involverer halinspektører, bestyrelser, forvaltning og politikere. Målet er at ruste både hallerne og dem, der bestyrer hallerne, til fremtiden.

”Udviklingen af fremtidens idrætsfaciliteter er en vigtig opgave i Jammerbugt Kommune. Ændrede idræts- og fritidsvaner betyder nye krav til vores aktivitetstilbud. Dem vil vi gerne efterkomme, og det kræver, at vi er klædt på til det. Derfor glæder vi os til et forår i udviklingens tegn,” siger formand for Kultur- fritids- og landdistriktsudvalget, Niels Christian Hem.

Vigtigt input

På den indledende workshop skal de vigtigste tendenser på idrætsområdet drøftes. Hvordan skal foreningsarbejde og idrætsaktiviteter organiseres, så man bedst muligt imødekommer tidens ønsker og behov? Hvordan får flere lyst til at bruge faciliteterne? Hvordan får flere lyst til at melde sig ind i foreningerne?

”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at give deres besyv med på workshoppen mandag d. 6. marts. På den måde bliver der masser af godt input at arbejde videre med, når kommunens aktører sætter sig på skolebænken i foråret og, under kyndig vejledning fra Idrættens Udviklingscenter, tegner skitserne til fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i Jammerbugt Kommune,” siger Kiki Bach, næstformand i Kultur- fritids- og landdistriktsudvalget.  

LÆS OGSÅ: UGE 8: Politiet stopper uopmærksomme trafikanter

Program: 

På den fælles workshop for alle interessenter på idræts- og fritidsområdet drøftes de vigtigste udviklingstendenser på idrætsområdet og den betydning, det har for:

• Hvordan vi skal organisere idrætsaktiviteterne i fremtiden.

• Hvilke nye aktiviteter og måder at dyrke idræt på, vi skal udvikle.

• Hvordan vi får flere aktiviteter i faciliteterne og flere medlemmer i foreningerne.

• Hvordan vi skal indrette og udvikle fremtidens faciliteter.

• Hvordan vi skal organisere foreningsarbejdet og samarbejdet mellem lønnede og ulønnede ildsjæle.

Alle velkomne. Mødet finder sted 6. marts 17.30 – 21.30 i Brovst Sport & Kulturcenter (Damengvej 2, 9460 Brovst)

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn