K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet. Gæringen skyldes vækst af luftproducerende mælkesyrebakterier og/eller gær. Dette kan forårsage, at produktet svulmer op.
Hvilken fødevare:
K-Salat Diner Remoulade
Nettoindhold: 300ml
Bedst før dato: 19-12-2020
Lot nr: DE20HSI
Bedst før dato: 09-03-2021
Lot nr: DE20IJP
Bedst før dato: 10-03-2021
Lot nr: DE20IVP
Solgt i:
Dagligvarebutikker i hele landet
Virksomhed, der tilbagekalder:
K-salat
Havnevej 32
4591 Føllenslev
Årsag:
Vækst af luftproducerende mælkesyrebakterier kan danne gæring af produktet. Når produktet gærer, stiger trykket i produktet og det kan svulme op.
Risiko:
Vækst af mælkesyrebakterier i produktet gør det uegnet som fødevare.
Råd til forbrugere:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.