Slingrende knallert på Præstemarken
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne her til morgen fortælle til Jammerbugtposten.dk, at politiet onsdag aften standsede en knallert i Pandrup.
-Kl. 20.55 på Præstemarken fik en patrulje øje på en slingrede knallert og føreren blev standset, oplyser Lars Jensen og fortsætter:
-Patruljen mistænkte føreren, en 58-årig mand fra lokalområdet, for spirituskørsel og han blev derfor alkometertestet.
-Denne viste en promille på over det tilladte, og manden blev derfor taget med til Hjørring Sygehus, for at få udtaget en blodprøve til at fastslå den nøjagtige promille.