Påsken er startskuddet: Nu begynder højsæsonen for bolig- og sommerhushandler

Arkivfoto
Print Friendly, PDF & Email

sken er startskuddet: Nu begynder højsæsonen for bolig- og sommerhushandler

Påskedagene står for døren, og det betyder, at landets ejendomsmæglere nu går en travl periode i møde. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord stiger antallet af solgte sommerhuse og boliger nemlig gennemsnitligt med henholdsvis 26 og 11 procent i månederne efter påskedagene.

Påsken er ikke kun lig med påskefrokoster, gækkebreve og haveklargøring. Følger bolig- og sommerhusmarkedet tendensen fra tidligere år, skydes højsæsonen for boligshopping nu også i gang. Det fremgår af en ny analyse foretaget af Spar Nord på baggrund af aktuelle tal fra Boligsiden.

Kigger man på de seneste ti år, er antallet af solgte fritidsboliger samt villaer og rækkehuse i månederne efter påske steget gennemsnitligt med henholdsvis 26 og 11 procent sammenlignet med årets øvrige måneder. Og det skyldes, at mange bruger de ekstra fridage i påsken på at kigge bolig.

– Mange holder fri de tre dage op til påske, og det giver en god portion tid til at tage på bolig- eller sommerhusjagt. Ikke mindst sommerhuse er der tradition for at kigge på i påskedagene, da forårsfornemmelserne typisk sætter gang i drømmene omkring at købe et sommerhus til de kommende sommermåneder, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

– Det betyder, at vi i særdeleshed ser markant flere sommerhushandler i maj og juni sammenlignet med årets øvrige måneder. Kigger vi ti år tilbage, er der faktisk kun to år, hvor årets månedlige salgsrekord ikke har ligget i enten maj eller juni. Sidste år lå den i maj måned med 1.019 solgte sommerhuse, hvilket er 35 procent mere end 2022’s månedlige gennemsnit.

Påskesalget rammer et mere normaliseret niveau
Under pandemien har både bolig- og sommerhusmarkedet været brandvarmt, og ifølge analysen står de to år efter coronapandemien også for klart flest bolig- og sommerhushandler i maj og juni måned, hvis man kigger ti år tilbage. Det er et niveau, som vi ifølge Jens Nyholm med rimelig stor sikkerhed ikke kommer til at se i år – i stedet vil det bære præg af mere normaliserede tilstande.

– Ikke overraskende viser analysen, at 2020 og 2021 var årene, hvor påskesalget stak mest af. Næsten dobbelt så højt som i normale år. I 2022 så vi så en tendens til, at salget stilnede mere af, og den udvikling vil også komme til udtryk i antallet af handler efter påske i år. Realkreditrenten har det seneste år været stigende og er nu tilbage på fem procent samtidig med, at den korte rente er steget til over tre procent. Derudover er mange af de friværdier, som mange ligger til grund for belåningen af deres sommerhus – i øvrigt sammen med rådighedsbeløbene i husholdningerne – under pres. Det vil få mange potentielle købere til at stoppe op og overveje købet en ekstra gang, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

– Men det betyder ikke, at aktiviteten på markedet for hverken parcelhuse- eller sommerhuse går helt i stå – men nok nærmere, at vi nu igen rammer et mere almindeligt niveau for boligmarkedet, som vi kender det fra før coronatiden. For at opretholde aktiviteten kræver det i hvert fald, at der i et vist omfang skal ske yderligere prisjusteringer. Men vi er formentlig ikke færdige med at se nedslag i priserne for at få enderne til at nå sammen mellem køber og sælger – det gælder hverken for villaer eller sommerhuse.

Det aftagende antal handler kan allerede nu ses på årets første to måneder, som for antallet af sommerhushandler ligger 33 procent lavere end 2022, mens det for villaer og rækkehuse er faldet 26 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Antal solgte fritidsboliger fra 2013 til 2023:

2013201420152016201720182019202020212022
Solgte fritidsboliger i alt5292570668117322903389251022415862138227976
Gennemsnitligt salg per måned44147656861075374485213221152665
Gennemsnit for maj og juni6346267587941080986103622271359903
Forskel (%)30242523302518411526

Kilde: Boligsiden – særudtræk fra Boligsidens Markedsindeks

Antal solgte villaer og rækkehuse fra 2013 til 2023:

2013201420152016201720182019202020212022
Solgte fritidsboliger i alt31420348794201543344476344837250578590836497144664
Gennemsnitligt salg per måned2618290735013612397040314215492454143722
Gennemsnit for maj og juni2978308739424005459346984667545260534324
Forskel (%)1261110141410101114

Kilde: Boligsiden – særudtræk fra Boligsidens Markedsindeks