ForsideJobMedarbejder søges til: Fast stilling til CTU på Aabybro Skole - Dansk,...

Medarbejder søges til: Fast stilling til CTU på Aabybro Skole – Dansk, historie og idræt

Aabybro Skole er en velfungerende skole med ca. 1050 elever fordelt på 0.-10. årgang samt specialklasserække. Vi har stort fokus på elevernes sociale trivsel og arbejder for et højt fagligt niveau for alle.

Aabybro Skole søger lige nu en uddannet lærer til et af kommunens mere vidtgående specialtilbud. Vi søger en lærer med linjefagskompetencer i dansk, historie og idræt. Du vil blive en del af udskolingens afdeling, som har til huse på Aaby Sdr. Gade i Aabybro. Der vil du desuden blive en del af et godt og samarbejdende team bestående af både lærer- og pædagogkompetencer.


CTU står for Center for trivsel og udvikling. CTU er et specialundervisningstilbud for elever med adfærds-, kontakt og trivselsproblematikker; nogle af eleverne har en eller flere diagnoser eksempelvis ADHD, andre har ingen diagnose, men fælles for dem er, at de har udfordringer i forhold til koncentration, opmærksomhed, sansebearbejdning og at indgå i sociale fællesskaber. Eleverne fremstår ofte psykisk sårbare og kan udvise symptomer på psykisk belastning, hvilket kan vise sig ved uro, angst, udadreagerende adfærd eller at de trækker sig fra sociale fællesskaber. Eleverne har alle komplekse problemstillinger og behov for en anerkendende, specialpædagogisk og helhedsorienteret tilgang, hvilket de mødes med i CTU-klasserne.

Aabybro Skole er en nybygget skole, som vi flyttede ind i i sommeren 2016. Her er smukke rammer og højt til loftet – både fysisk og pædagogisk. Samtidigt er vi en skole, som vægter faglige miljøer og faglige profiler højt – også indenfor vores specialiserede område. Du vil derfor blive en del af en stærk og engageret personalegruppe.  Vi vil gøre alt for at byde dig ordentligt med om bord, så du oplever at blive en reel del af skolen hurtigst muligt. Skolen og arbejdet i team præges af en god indbyrdes tone og et imødekommende kollegialt samarbejde på alle niveauer.

Vi forventer, at vores kommende kollega

  • har erfaring med at arbejde med elever med ADHD og andre lignende udfordringer
  • er indstillet på et tæt forældresamarbejde
  • kan spille med i en faglig stærk og dynamisk personalegruppe
  • kan indgå i et tæt teamsamarbejde
  • har blik for den enkelte elevs styrker, kompetencer og behov
  • har en nuanceret holdning til læring
  • anser skriftlighed og systematik som nødvendigt i arbejdet
  • kan arbejde struktureret og formålsorienteret
  • er stabil og deltagende i arbejdet på skolen
  • har et godt humør og bidrager til en god arbejdsplads

Yderligere oplysninger

Du kan også se flere oplysninger om skolen på Aabybro Skoles hjemmeside eller indhente yderligere oplysninger hos afdelingsleder Majbritt Krogsgaard på telefon 20 44 11 84.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker i henhold til gældende overenskomster.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. juni 2021. Stillingen ønskes besat den 1. august 2021.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Ansøgningsfrist

Fristen er den 10. juni 2021 kl. 12.00.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER