Dronemonterede sensorer, kunstig intelligens og 3D-software skal give et detaljeret indblik i potentialerne for udtagning og vådlægning af landbrugets kulstofrige tørvejorde. ReDoCO2 har nemlig startet indflyvningen til et nyt dansk forsknings- og udviklingsprojekt, der udvikler metoder og teknologi, som vil bidrage med konkret viden omkring udtagningen af en af landbrugets allerstørste klimasyndere.
Ved brug af dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, maskinlæring og 3D-software vil projektet revolutionere kortlægningen af tørvejorde. Projektet har et samlet budget på 32 mio. kr. med støtte fra Innovationsfonden på 24 mio. kr., og løber til og med udgangen af 2024.
Fremtidens landbrug vil have stort fokus på CO2, og klimaloven, som blev vedtaget i 2020, fastsætter, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70% i 2030, i forhold til 1990. Det har, foruden et fokus på tekniske løsninger, skabt stor debat omkring landbrugets lavbunds- og tørvejorde.
Lavbundsjorde sammenlignet med tørvejorde
Den præcise udledning fra de forskellige typer lavbundsjorde er usikker, specielt fra tørvejord. Ifølge Klimarådet – et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver bl.a. regeringen om, hvordan Danmark bedst og billigst gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050 – er der potentiale for at udtage 170.000 ha. lavbunds- og tørvejorde, som estimeres at kunne reducere den årlige CO2-udledning med omkring 4,1 mio. tons.
Der differentieres mellem lavbundsjorde, der indeholder mere end 6% kulstof, og tørvejorde, der indeholder mere end 12% kulstof. ReDoCO2 fokuserer primært på kortlægningen af tørvejord.
Kulstofrige tørvejorde dannes, når plantemateriale aflejres år efter år, mens jorden er mættet af vand. Når tørvejorden er iltfattig og våd, rådner plantematerialet i jorden ikke, og CO2 bliver lagret i jorden. Det er denne proces, der gør, at vi kan finde mosefund, som eksempelvis Tollundmanden, der er blevet bevaret gennem tusinde år i de kulstofrige tørvejorde.
CO2-emissioner fra tørvejord
I det sidste århundrede er landbruget blevet intensiveret, og i takt med denne intensivering er lavbundsjorderne blevet drænet, så jorden kunne dyrkes eller der kunne høstes spagnum til afbrænding og gødning. Når jorden drænes, kommer der ilt til det aflejrede plantemateriale. Det sætter mikroorganismer i gang med at nedbryde blandt andet kulstoffet i materialet.
Resultatet kan sammenlignes med afbrænding af fossile brændstoffer, og nedbrydningen er dermed en væsentlig del af landbrugets CO2-udledning (og udgør samlet 10% af drivhusgasudledninger i hele verden). Alt i alt estimeres CO2-emissioner fra drænet tørvejord at stå for 1.3 gigatons hvert år. Det svarer til 5,6 % af den årlige globale menneskeskabte udledning af CO2.
Hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdrift, stopper dræningen og lader jorderne blive våde igen, er det muligt at bremse udledningen af CO2 fra den kulstofrige jord.
Forskellige scenarier for optimal klimaeffekt
ReDoCO2 er et samarbejde mellem I·GIS, SkyTEM, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Region Midtjylland. Sammen udvikler teamet et screeningsværktøj, som blandt andet skal kunne kortlægge store tørvejordsområder med stor præcision og flere detaljer end andre værktøjer på markedet. Samtidig skal værktøjet kunne afdække tørvens indhold og potentiale for reducering af CO2-udledning; ligesom det er planen, at det skal kunne kortlægge fosfor- og metanudslip ved vådlægning samt det terrænnære grundvand i områderne.
På den måde kan værktøjet opsætte forskellige klimatilpasningsscenarier, som viser nettoudledninger af CO2 ved hhv. status-quo, ophør af landbrugsdrift og vådlægning af jorderne. Værktøjet kan dermed benyttes som beslutningsredskab i prioriteringen af, hvilke jorde, der bør udtages først, for at opnå størst mulig klimaeffekt.
Droner og sensorer kan kortlægge CO2
Projektet vil i løbet af de næste to år udvikle og afprøve screeningsværktøjet på tre udvalgte pilotområder i hhv. Termestrup Enge, Nørreådalen og Store Vildmose. Pilotområderne repræsenterer forskellige sammensætninger og tykkelser af tørvejorde.
ReDoCO2 vil kortlægge Termestrup Enge, beliggende i Syddjurs Kommune. Her har teamet siden årsskiftet testet første version af det specialudviklede screeningsudstyr med helikopter fra <30 meters højde. Allerede til sommer vil en prototype af den specialdesignede drone blive afprøvet i området. De dronemonterede sensorer kan dermed kortlægge store arealer ved at flyve 1-3 meter henover markerne.
Det andet projektområde ligger i Nørreådalen ved Kvorning, omtrent midt imellem Viborg og Randers. Dette er et område, hvor der er flere tørvejorde med potentiale til udtagning, samt igangværende projekter omkring multifunktionel jordfordeling. Derfor vil en kortlægning af området bidrage med overblik over, hvilke jorde, der egner sig til hvilke indsatser, samt hvor det største udbytte for vådlægning foreligger.
De største sammenhængende tørveområder i Danmark findes i Lille og Store Vildmose. Her vil ReDoCO2 projektet kortlægge tørvemarkernes tykkelse og grundvandsstand, for at blive klogere på CO2-udledningerne fra området. Store Vildmose er en højmose, som giver gode jordbundsforhold til dyrkning. Området har derfor været dyrket eller brugt til afgravning af tørv siden 1920’erne. I dag dyrkes der på størstedelen af arealet kartofler, korn eller permanent græs, mens mindre arealer med højmose, krat og enge er fredet.
Vil hjælpe beslutningstagere
I skrivende stund skitserer regeringens klimaudspil en plan om at udtage 88.500 ha. af de danske kulstofrige tørvejorde. Men i dag er det reelt kun ganske få hektarer, der er blevet vådlagt.
Målet med ReDoCO2 er at give beslutningstagere et redskab, som kan give den nødvendige indsigt i, hvilke jorde, der kan opnå størst effekt her og nu.
Handling nu
En analyse af Danmarks tørveområder er nødvendig, fordi de boringer og kort, som i dag bruges til at vurdere kvaliteten af tørvejorden, er lavet før 2010, og er derfor både forældede og mangler, sammenlignet med ReDoCO2s analyser, mange detaljer. Dertil kommer det, at tørvejorde ikke er en statisk størrelse. Selvom tørvejorde lige nu er en af landbrugets store udledere af CO2, så kan de, hvis de vådlægges, være et aktiv i den grønne omstilling, som CO2-lagre.
Hvis Danmark vil bruge tørvejorde som en del af den grønne omstilling, så skal man handle snart. Den aktuelle landbrugsproduktion medfører, at tørvepakken svinder i størrelse. Det vil sige, at i takt med at plantematerialet nedbrydes år for år, svinder potentialet for at bruge områderne til at mindske udledningen af CO2.
Følgelig, hvis vi venter for længe, forsvinder muligheden for at udnytte tørvejordens store potentiale for næsen af os.
Følg med i projektet
Med ReDoCO2 er projektpartnerne håbefulde omkring at kunne gøre en markant forskel i arbejdet med at bremse udledningen fra tørvejorden:
“Vi kommer til at arbejde med en kombination af banebrydende dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, maskinlæring, 3D-software til visualisering og cloudbaseret data- og beregningsplatforme. Det vil revolutionere kortlægningen af tørvejorde både nationalt og globalt, fordi det kan gøres i hidtil uset detalje, som giver os mulighed for at lave nøjagtige estimater af kulstoflagre og aktuelle CO2-emissioner herfra”, tilføjer Mogens H. Greve, sektionsleder på Institut for Agroøkologi.
Nu begynder dataindsamlingen, som vil blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Det er muligt at følge udviklingen på ReDoCO2s hjemmeside redoco2.net og LinkedIn, som findes her: https://www.linkedin.com/showcase/redoco2.
