Lokal Udviklingsmøde i ØAH-Hallen den 19. april

Arkivbillede Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Lokal Udviklingsmøde i ØAH-Hallen den 19. april

I foråret og efteråret 2023 afholdes der borgermøder i alle Jammerbugt Kommunes lokalsamfund. Til borgermøderne skal lokalområdets udviklingsplan (LUP) opdateres og udvikles, så den rammer præcist ind i byens behov – her og nu.

Onsdag d. 19. april afholdes der lokal Udviklingsmøde i ØAH-Hallen, Bryggerivej 16 i 9460 Brovst

Lokale udviklingsmøder

Repræsentanter fra Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besøger samtlige 24 lokalsamfund i Jammerbugt i 2023, for at debattere og forny hvert enkelt områdes Lokale Udviklingsplan (LUP).

Hvad er en LUP?

  • LUP står for “Lokale Udviklingsplaner” – hvert lokalsamfund har en LUP, og den har til formål at skabe en retning og en plan for lokalsamfundets udvikling.
  • LUP’en rummer lokalsamfundets egen vision samt idéer til lokale projekter – som selvfølgelig er formuleret af lokalsamfundet.
  • Jammerbugt Kommune rummer 24 lokalområder med LUP’er – hvoraf 10 er i fokus i løbet af foråret 2023 og de resterende er på programmet i efteråret. Her skal LUP’erne opdateres, debatteres, konkretiseres og prioriteres.
  • Sidder man som lokal forening, sammenslutning eller netværk og gerne vil søge kommunale midler til et projekt i lokalsamfundet, er det en god idé at bringe sine idéer på banen, når den nye LUP skal formuleres.

Aftenens program:

19.00     Velkomst v/ Helle Bak Andreasen, Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget
– Sang “Livstræet”
19.10Kort om Kultur-, Fritid- og Landdistriktspolitikken med de 7 temaer.
– Inputs fra landdistriktskonferencen 2023
– Hvordan arbejder vi i Jammerbugt Kommune
19.30Lokalsamfundet har ordet – status på vores LUP
19.50Valg til Landdistriktsrådet
20.00Intro til gruppearbejdet
20.10 Kaffe og drøftelser ved bordene
20.45Opsamling v/ Helle Bak Andreasen
21.00Tak for i aften v/ Kiki Bach, Næstformand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget

Du kan læse mere her: https://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/fritid-og-faellesskab/events/lokale-udviklingsmoder-2023/