Kender du hundeklubben DcH Han Herred? – lørdag afholder de landsdækkende konkurrence

Det er DcH Han Herreds første landsdækkende konkurrence, som de afholder på deres egen nye matrikel. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Kender du hundeklubben DcH Han Herred? – lørdag afholder de landsdækkende konkurrence

DcH Han Herred er en lokal hundeklub beliggende på Gøttruphavevej 153 i Fjerritslev.

På lørdag den 2. september 2023 mellem kl. 9 og afholder klubben en landsdækkende konkurrence indenfor hundesporten Rally.

-Vi er omkring 100 medlemmer fordelt på 8 forskellige hold lige fra hvalpetræning til lydighedstræning, familiehundetræning og Rally, fortæller Diana Korgaard Søgaard fra DcH Han Herred og fortsætter:

-Det er vores første landsdækkende konkurrence, som vi har på vores egen nye matrikel, andre år har vi skulle ud og leje baner andre steder for at afholde konkurrence, men nu har vi endelig fået mulighed for at afholde konkurrencer på egen adresse og vi glæder os rigtig meget.

-Vi tog vores nye adresse i bruge sidste sommer og har brugt det seneste år på nyt klubhus og nyt baneanlæg, hvor vi har fået planeret og sået nyt græs på området, som tidligere husede lossepladsen i Fjerritslev.

-Vi har desuden i 2020 haft 40 års jubilæum, men pga. Corona og udfordringer på tidligere arealer har vi ikke haft mulighed for at afholde jubilæum, så det afholder vi i år den 30. september 2023 – 43 års jubilæum samtidig med vi indvier vores nye klubhus.

LÆS OGSÅ: Hændelse på Langgade