ForsideDebatJeg kan ikke forstå, hvorfor Venstre igen og igen forsøger at centralisere...

Jeg kan ikke forstå, hvorfor Venstre igen og igen forsøger at centralisere og udvande vort demokrati

Af Ole Stavad (S) Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst
Kandidat og medlem af Regionsrådet.
Formand for Udvalg for Regional Udvikling                                                                                

DET ER SVÆRERE AT BLIVE REPRÆSENTERET I REGIONSRÅDET MED ÉT MEDLEM END I FOLKETINGET MED FIRE MEDLEMMER!

Venstre stiller spørgsmål ved, om der er for mange medlemmer af regionsrådet. Det gjorde Venstres folketingsmedlem og retsordfører Preben Bang Henriksen i tirsdag og venstrekandidat Kurt Mikkelsen i onsdag, i Nordjyske.

Bare til orientering, er antallet af regionsrådsmedlemmer fastlagt i loven fra regionernes dannelse, som Venstre stod i spidsen for. Som socialdemokratiets hovedforhandler af kommunalreformen, kan jeg oplyse, at det ikke var et spørgsmål, som Venstre ulejligede sig med at drøfte med vi andre. Som så meget andet blev det besluttet af Venstre, Konservative og DF uden drøftelse med andre.

Jeg kan i øvrigt oplyse Kurt Mikkelsen om, at de oplysninger Nordjyske har offentliggjort om udbetalinger til regionsrådets medlemmer også indeholder udbetaling af kørselsgodtgørelse. Derfor er Kurt Mikkelsens antagelse af, hvor meget der kan spares ved at nedbringe antallet af regionsrådsmedlemmer vildt overdrevet.

Jeg tror i øvrigt, det er en demokratisk kvalitet, at der også findes folkevalgte, som man kan kontakte i ens lokalområde. Jeg kan i hvert fald konstatere, at borgerne fra ens lokalområde henvender sig, når de oplever noget, der ikke fungerer. Det er godt.

Måske til undren for mange, skal der rent faktisk forholdsmæssigt flere stemmer til at blive repræsenteret i Regionsrådet med ét medlem, end til at opnå repræsentation i Folketinget med 4 medlemmer. 

Jeg kan ikke forstå, hvorfor Venstre igen og igen forsøger at centralisere og udvande vort demokrati. Sidst ville man centralisere og nedlægge folkevalgte regioner. Det lykkedes heldigvis ikke. Nu forsøger man så at skabe større afstand mellem borgere og folkevalgte.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER