Jammerbugt Kommune søger: To socialrådgivere Børne- og Familierådgivningen

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: To socialrådgivere Børne- og Familierådgivningen

Brænder du for arbejdet med børn og deres familie, er du måske vores næste kollega. Stillingerne er begge faste stillinger og er på 37 timer/uge, stillingerne er med opstart 1. maj 2024.

Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt Kommune dækker bredt børn og unge 0-18 år og ungestøtte 18-23 år. Vi dækker både det almene og det specialiseret område. Afdelingen har 45 rådgivere, som er fordelt i teams – screening/afdækning, Undersøgelse/anbringelse (her er vi pt opdelt i et børneteam og et ungeteam) samt et specialteam.

Stillingerne er i henholdsvis Screening/afdæknings teamet og i specialteamet. Du bedes anføre hvorvidt du er interesseret i begge stillingerne.
Børne- og Familierådgivningen er en del af Jammerbugt Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Vi har til huse på rådhuset i Fjerritslev, men dækker hele Jammerbugt Kommune. Vi er en afdeling hvor der er stor både personlig og arbejdsmæssig fleksibilitet.

Du vil blive ansat i Børne- og Familierådgivningen og vil dagligt komme til at høre til et team, bestående af kollegaer og en fagkoordinator. Du kan forvente at du starter ind i en stilling og en afdeling, hvor du skal være medskabende til at få skabt forandringer/justeringer i forhold til nuværende mindset (børnesyn og tilgang) og organisering (det bedste udgangspunkt for sagsarbejdet), da vi fortsat er i fuld gang med at få ”landet” arbejdet med Barnets Lov bedst muligt.

Det er dog helt sikkert, at du kommer til at være kollega med kompetente, faglige og omsorgsfulde kollegaer. Vi har længe anvendt makkerskaber i mange situationer i vores sagsbehandling, og det både inden for eget og på tværs af nuværende teams. Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i funktionen og arbejdsgangene hos os. Ligesom de faglige koordinatorer er tilgængelige og nærværende i dagligdagen.

Vi forventer af dig

  • at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan arbejde systematisk ud fra lovgivning og IT-systemer
  • er en teamplayer, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer
  • i en faglig kontekst kan analysere og vurdere komplicerede familieorienterede problemstillinger og bidrage til løsningsfokuserede tiltag
  • har kendskab til ICS og SOS-metoderne
  • er positiv og har lyst til at bidrage til det sociale og faglige fællesskab både i eget team og i hele afdelingen
  • at du har en tilgang der altid tager udgangspunkt i barnets perspektiv
  • at du tænker og tager udgangspunkt i inddragelse, som vej og grundlag for dit sagsarbejde
  • trives i en hverdag præget at uforudsigelighed og at du er psykisk robust til at mestre dette
  • på en respektfuld og omsorgsfuld måde overfor familierne, kan håndtere myndighedsrollen

Hvad kan du forvente af os

  • en arbejdsplads med høj faglighed, med en åben og tryg samarbejdskultur
  • sparring og makkerskaber, således vi alle lykkes med opgaven
  • supervision
  • frihed til at arbejde selvstændigt, med ansvarlige kollegaer og ledelse på hele afdelingens vegne
  • en arbejdsplads hvor der er et godt samarbejde på tværs, både i egen afdeling og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Faste mødefora, teammøder og personalemøder
  • Sagsgennemgang hver 8. uge
  • Flekstid
  • Mulighed for hjemmearbejde

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagkoordinator Camilla Højer Bak (specialteamet) på telefon 41 91 24 24, fagkoordinator Claus Andreasen (screening/afdækning) på telefon 41 91 23 33, eller leder Louise Jæger på telefon 41 91 29 16.

Ansøgningsfrist

25. marts 2024, kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. marts 2024.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Venligst skriv i din ansøgning at du fandt jobopslaget på Jammerbugtposten.dk.

Søg jobbet her