Jammerbugt Kommune søger: Centerleder Saltum Plejecenter

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Centerleder Saltum Plejecenter

Alle borgere skal have mulighed for at leve det gode hverdagsliv i Jammerbugt Kommune.

Derfor søger vi en dygtig leder, så alle vores ældre – også beboerne på vores plejecentre – kan leve et godt liv.

Saltum Plejecenter er kendt som et hyggeligt og veldrevet tilbud beliggende i et naturskønt område lige ved Nols sø. Vi er gode til at bruge de hyggelige omgivelser i hverdagen sammen med beboerne. Den skønne natur udgør også ofte rammen om de sociale aktiviteter, vi laver sammen.
Vores kultur er i særlig grad kendetegnet ved, at vi ser den enkelte beboers ønsker og behov, hvorfor vi oplever, at både beboere og deres pårørende er trygge ved livet på Saltum Plejecenter. Vi er kort sagt af den overbevisning, at trivsel i hverdagen, meningsfulde aktiviteter, god individuel tilrettelagt pleje og omsorg giver de bedste forudsætninger for borgernes gode liv – nemlig deres eget.

Dine kompetencer
Vi er på udkig efter dig, der både er rodfæstet og har noget på hjerte. Du bruger bl.a. dit ledelsesrum til at styrke en god struktur om centerets hverdag og nære en forpligtende samarbejdskultur på tværs af vagter og husets rum. Du er af den overbevisning, at udvikling og trivsel hos både beboerne og medarbejdere bedst opnås ved at arbejde målrettet med kerneopgaven. Din ledelse viser derfor det gode eksempel, du interesserer dig for ”din butik” og insisterer i ord og handling på, at I alle er der for borgenes skyld.
Som leder har du naturligvis også det faglige og daglige ansvar for plejecenterets drift, herunder det fortsatte arbejde med implementering af Nexus, personalets vagtplaner, personalemøder og MUS. Der vil være en faglig koordinator, som vil støtte dig med koordinering og den faglige opgaveløsning.

Vi forestiller os derudover, at den kommende leder af Saltum Plejecenter

  • er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og gerne har ledelseserfaring fra en lignende stilling
  • har lederidentitet – du kan lytte, justere, men også stå fast, når det er påkrævet
  • har en lederuddannelse, eller er indstillet på at tage en
  • er dygtig til at lede positive forandringer, ligesom du kan følge ting til dørs
  • Har stærke relationelle kompetencer, som bruges til at finde gode løsninger i tæt dialog med dine medarbejderne, din leder, øvrige kolleger, de mange pårørende, der interesserer sig for det I laver
  • er interesseret i, at du selv og Saltum Plejecenter bidrager til den samlede udvikling i Sundheds- og Seniorområdet – bl.a. ved at indgå i tværfaglige opgaver og initiativer.

Vi tilbyder
En attraktiv lederstilling på et plejecenter med plads til 22 borgere og med ca. 25 dygtige medarbejdere med social- og sundhedsfaglige uddannelser. Centeret er uddannelsessted for SOSU-elever og har desuden tilknyttet en centersygeplejerske.

Du kan med andre ord se frem til et spændende lederjob, hvor du

  • får tildelt budget og har det personale- og styringsmæssige ledelsesansvar
  • får et udviklende lederjob på et plejecenter med kompetente medarbejdere
  • får et ledelsesrum, der giver plads til både drift og udvikling
  • deltager i en velfungerende ledergruppe sammen med ledere af plejecentre, hjemmepleje og områdeleder
  • får en aktiv rolle i arbejdet på tværs i Sundhed, Senior, Myndighed og Hjemmepleje
  • bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor tilgangen er, at løsning af kerneopgaven er dét, der giver trivsel

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Tanja Christensen på mobil 41 91 37 52, hvis du har spørgsmål. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse kommunens vision her og kommunens ledelsesgrundlag her

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Samtaler er planlagt til den 29. november 2023. Der stilles en opgave i forbindelse med samtalen.

Arbejdsstedet er Nolsvej 10 i Saltum.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 26. november 2023.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

LÆS OGSÅ: Vind billetter til Juleshow med Nordkraft Big Band på Skolecenter Jetsmark